SIMULATIONSBASERET TRÆNING

Virtual Reality træning

I kan forene teori og praksis med et VR læringsunivers. Kort sagt, koble viden op med hands-on erfaring. Jeres medarbejdere kan bogstaveligt talt træde ind i et læringsunivers, hvor de kan indleve sig fuldstændigt og opleve virkelighedslignende situationer, så de derigennem kan opnå erfaringer.

Vi hjælper organisationer med at skabe VR-universer, som er skræddersyet til den enkeltes behov og formål. Eksempelvis onboarding, laboratorietræning, servicetræning m.m.

VR transformerer læringsoplevelsen

Virtual Reality er en sofistikeret teknologi, der bruger realistiske billeder, lyde og lignende til at simulere et rigtigt miljø. Selvom miljøet, der opleves af brugeren, er en simulering af virkeligheden, så er læringseffekten reel.

Brugeren har mulighed for at interagere, og er fuldt ud involveret i den interaktive digitale træning, hvilket styrker læringsoplevelsen og udbyttet af læringen. Det kræver blot et par VR-briller, så brugerens øjne kan forme 3D (tredimensionelle) billeder og bevæge sig rundt i et virkelighedsnært læringsunivers.

Bedre forankring af læringen

Virtual Reality giver nogle læringsmæssige fordele. Vi taler ofte om forankring i forbindelse med læring, fordi vi voksne mennesker ikke husker så godt, som vi har gjort. En medarbejder, der er på kursus i dag – husker faktisk kun 15 % af kurset i morgen.

VR har et enormt potentiale for at øge fastholdelsen af det lærte: Medarbejderens evne til at huske det man har oplevet gennem VR, er nemlig op til 75 % højere sammenlignet med fx et foredrag, fordi oplevelsen af et fænomen eller simulering af et fænomen skaber dyb læring. Jo mere vi involveres, jo mere lærer vi.

USE CASE

Onboarding af medarbejdere i coop

Med virtual reality træning sætter Coop nye medarbejder i situationer, hvor de skal træffe beslutninger og reflektere over deres egen adfærd i en hverdagskontekst. Nye medarbejdere får altså mulighed for at lære om kundeservice og typiske arbejdsopgaver i et sikkert miljø.