THE

Learningbankers

Sammen skaber vi de bedste digitale læringsoplevelser til dine medarbejdere.

ludvig

Ludvig Hammeken

SOLUTION SALES EXECUTIVE
michael-gullith

Michael Gullith Pedersen

SOLUTION SALES EXECUTIVE
nicolai

Nicolai Holten Castenschiold

DIGITAL LEARNING ADVISOR & ACCOUNT MANAGER
amalie

Amalie Lærke Elbæk Andersen

ACCOUNT MANAGER
jonas

Jonas Harold Jørgensen

SENIOR SALES DEVELOPMENT MANAGER
charlie

Charlie Perkild

SALES DEVELOPMENT MANAGER
Emil Kornerup

Emil Kornerup Jensen

SALES DEVELOPMENT MANAGER
andersJuul

Anders Juul

VP OF LEARNING
AK_new

Ann-Katrine Schepler

SENIOR LEARNING & IMPLEMENTATION CONSULTANT
Sofie

Sofie Cecilie Breidfjord

LEARNING & IMPLEMENTATION CONSULTANT
katrine_e

Katrine Ernst

LEARNING & IMPLEMENTATION CONSULTANT
Camilla_PS3

Camilla Orloff

PROJECT OPERATION MANAGER
emil_h

Emil Hansen

JUNIOR PROJECT MANAGER
Thorsten

Thorsten Iversen

SENIOR LEARNING SPECIALIST
Tine_G

Tine Glahn Wernlund

COMMUNICATION & LEARNING SPECIALIST
Malene

Malene Kay Hansen

PSYCHOLOGIST & LEARNING SPECIALIST
laust

Laust Søndertoft Pedersen

PSYCHOLOGIST & LEARNING SPECIALIST
martyna

Martyna Dambrauskaite

LEAD LEARNING DESIGNER
arnold

Arnold Bagasha

LEARNING DESIGNER
peter

Peter Ellehammer

LEARNING DESIGNER
Michael

Michael Svendsen

LEARNING DESIGNER
AndersL

Anders Lumbye

LEAD VR DEVELOPER
mathias

Mathias Starcke

LEARNING & VR TRAINEE
mia

Mia Louise Thomsen

OFFICE MANAGER
Gert_Riber

Gert Riber

FINANCE MANAGER
john billede til hjemmeside

John Risør Hansen

VP OF REVENUE
camillaP

Camilla Pielech Christensen

SALES & MARKETING ENABLEMENT MANAGER
matilde

Matilde Bazaz Kjerulff

MARKETING & GROWTH SPECIALIST
hjalte

Hjalte Bach

MARKETING & GROWTH SPECIALIST
Sidsel_06

Sidsel Kaae Nørgaard

CONTENT MANAGER
Line1

Line Lund Dahl

JUNIOR MARKETING & GROWTH SPECIALIST
Jakob Thuemoees

Jakob Thuemoes

DIGITAL DESIGNER
markny

Mark Peitersen

VP OF PRODUCT & PROFESSIONAL SERVICES
Hicham Bouazza

Hicham Bouazza

VP OF TECH
ron

Ron Nelius

PRODUCT OWNER
signe_ny

Signe Roswall

PRODUCT DESIGNER
olaf

Olaf De Backer

SENIOR FRONTEND DEVELOPER
daxi_new

Daði Guðjónsson

SENIOR FRONTEND DEVELOPER
paulo

Paulo Botelho

BACKEND DEVELOPER
jacob

Jacob Lassen

DEVELOPER
jesper

Jesper Skov Andersen

DEVELOPER
Roxana

Roxana-Catalina Moldovan

JUNIOR DEVELOPER
Martin

Martin Hansen

USER TESTER
stine_ceo

Stine Schulz

CEO & FOUNDER

Hvad er din tidligere erfaring?

En del og blandt de mest vigtige har været at opnå resultater med teams af ledere og personer. Derudover, har jeg også lært vigtigheden af at være opmærksom på forskellen og balancen mellem hard work og smart work.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg mødte Stine (red. CEO & FOUNDER) for år tilbage, hvor vi begge arbejdede med meget forskellige startup-projekter.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Den energi, der opstår når fantastiske læringsløsninger, som bliver taget rigtig godt imod af hundrede og tusinde af mennesker rundt omkring i verden, bliver skabt. Og ikke mindst det tætte samarbejde og strategiske sparring med kunder.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Jeg samarbejder med vores kunder i den tidlige fase af et samarbejde for at gennemgå projekter på den bedst mulige måde. Med andre ord identificerer virksomheder på markedet, som er ambitiøse om digital læring og nå aftaler om digitale lærings-projekter.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Alt. Jeg er til en vis grad privat, men ikke genert. Så det værste der kan ske, er et ”ingen kommentarer”-svar.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Ikke noget, jeg er ret sikker på, at du ikke kan fornærme mig. Så hold dig ikke tilbage med at give det et forsøg.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Freddie Mercury
Barack Obama
Lars Ulrich
Dalai Lama
Nelson Mandela

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg er uddannet fra detailbranchen, hvor jeg bl.a. har været i Fona i mange år. Derfra skiftede jeg til Sonofon, dengang det hed det, og det var en super fed tid. Men herefter rykkede jeg over til B2B-delen, og de sidste 11 år har jeg solgt softwareløsninger både til nordiske og internationale virksomheder. Jeg har altid siddet med salg, og jeg har rigtig meget praktisk erfaring.

Hvordan fandt du Learningbank?

Vi havde tidligere haft en kort dialog, men på daværende tidspunkt var der ikke det rette match, men så kontaktede John(red. VP of Revenue) mig i slutningen af 2018, og der fandt vi ret hurtigt ud af at der var god kemi, også med Stine (red. CEO og stifter). Jeg blev virkelig hurtigt betaget af deres gejst og energi. Desuden var der en god overensstemmelse både mellem det de søgte og det jeg søgte.

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her?

Selvom Learningbank er i vækst, kan jeg rigtig godt lide at her stadig er en stærk entreprenørånd. Efter de første dage her, så virker det som et sammentømret team, og folk er gode til at arbejde på tværs. Folk brænder meget, for det de laver. Man kommer ikke bare fra 9 til 17, men man er en del af successen. Og så synes jeg at den rejse som Learningbank allerede har taget på ganske få år er ret fantastisk, særligt når man tænker på, at vi snart allerede er 40 medarbejdere.

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

Jeg er nok alderspræsidenten her, men jeg har lært rigtig meget igennem min karriere, og den viden kan jeg bidrage med. Jeg har høj energi og elsker at skabe en fed ånd i et salgsteam, samtidigt med at jeg er konkurrencemenneske. Det skal også være sjovt at møde på arbejde og vide, at det bliver en anderledes dag – det synes jeg er fedt.

Hvad glæder du dig til at tage fat på?

Jeg glæder mig til selv at komme i gang med salget og komme ud i marken. Og jeg glæder mig også til at møde de eksisterende kunder og høre lidt mere fra deres mund om, hvad Learningbank gør så godt.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Noget der har fyldt meget de sidste to år er at jeg har bygget et nyt hus selv. Så nybyggeri, byggefirmaer og alle de små detaljer - det kan jeg altid tale med om. Derudover så elsker jeg at fiske, og jeg elsker at komme ud i naturen.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Rigtig mange af mine venner går op i fodbold, og det siger mig bare ingenting. Jeg kan da godt se en landskamp, men ellers er jeg helt blank. Jeg ser heller ikke rigtigt serier, til gengæld kan jeg kan godt lide at se film og dokumentarer. Jeg kender da navnet Game of Thrones, men aner ikke hvad det går ud på.

Hvis du kunne spise middag med hvem som helst - død eller levende – hvem skulle det så være?

Elon Musk. Ham ville jeg gerne tale med om, hvor effektive han har formået at gøre el-biler, og så har han nogle spændende idéer om underjordiske veje. Han virker visionær og som en dygtig forretningsmand. Og ellers så kunne jeg godt tænke mig at spise med min mormor og morfar. Dem kunne jeg godt tænke mig at møde igen.

Hvad er din tidligere erfaring?

Uddannelse:

Cand. Mag. Læring & Forandringsprocesser. Aalborg Universitet
Folkeskolelærer. Frederiksberg seminarium
Salgsassistent. Bygma Køge

Jobs:

Folkeskolelærer
Specialpædagog for børn med autisme
Event instruktør hos SuperEvent
Phoner hos Amnesty
Truckfører hos Dyrup
Assistent store manager i Shurgard Self Storage
Gør det selv rådgiver i Silvan
Salgsassistent i Bygma
Fodboldtræner i GVI

Hvordan fandt du Learningbank?

Igennem den kære Ludvig Hammeken

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Mine dygtige og venlige kollegaer. Og de mange udfordrende og spændende projekter vi er en del af

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Jeg får sat mine lærings -og formidlingskompetencer i spil når jeg rådgiver potentielle og nuværende kunder til at arbejde med digital læring i deres kontekst.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Spørg løs….. Jeg ved lidt om rigtig meget.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Jeg er ikke så stærk i den svenske kongefamilie, oversøiske vine og sci fi litteratur.

Hvem vil du spise middag med - død eller levende?

Min farfar

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har en teoretisk baggrund inden for marketing. Jeg er cand.merc. i International markedsføring og management (IMM) fra CBS. Så der har jeg min kommercielle baggrund fra. Men efter at jeg blev færdig på CBS, så har jeg lavet rigtig meget salg, og jeg har siddet som Account Manager i andre større start-ups, bl.a. GroupOn, Trustpilot og en lille tech-startup ved navn CluedIn. Så jeg har mere praktisk erfaring på salgsdelen.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg har en gang set Stine pitche, og der blev jeg med det samme rimelig begejstret for produktet og visionen med Learningbank. Efterfølgende har jeg fulgt Learningbank fra sidelinjen, da jeg havde en gammel kollega der arbejdede her. Og så da der blev en stilling opslået så tog jeg kontakt og fik stillingen.

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her?

Rejsen. Jeg tænker at Learningbank allerede har bevist at produktet fungerer, og nu kommer vi til at gå nogle spændende år i møde med masser af vækst og kunder. Så det glæder jeg mig til at være en del af.

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

Jeg kan bidrage til at identificere virksomheder, der kunne have interesse i at implementere digital læring. Derudover så kan jeg definere og afgrænse projekter og give strategisk sparring omkring LMS og digital læring.

Hvad glæder du dig til at tage fat på?

Først og fremmest glæder jeg mig til at komme i dybden med produktet og lære hvordan vi arbejder i Learningbank, og herefter glæder jeg mig til at møde en masse ildsjæle i virksomhederne derude og hjælpe dem i gang med transformationen af deres digitale læring.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Mad, kunst og kultur. Man kan altid spørge mig om, hvor man skal tage hen på sin næste ferie, eller hvad man skal lave i weekenden. Min faster og onkel arbejder meget med kunst, så det er nok desuden her min store interesse for kunst kommer fra. Og så har jeg selv lavet et lille startup inden jeg kom her, som også var inden for kunst.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Sport. Generelt al sport. Jeg kan godt være lidt med, hvis det er live. Men sport i fjernsynet, jeg kunne ikke forestille mig noget mere kedeligt end at se sport i fjernsynet.

Hvis du kunne spise middag med hvem som helst - død eller levende – hvem skulle det så være?

Klassikerne … Elon Musk, Nelson Mandela – muligvis også Jim Carrey, for ham tror jeg, at jeg kunne have det ret sjovt med. Og så måske også Margrethe Vestager.

Hvad er din tidligere erfaring?Jeg har en ret stor salgserfaring fra butiksverdenen, telebranchen, almindelig Account Managing, B2B og privatkunder. Jeg har haft en stor kundeserviceerfaring, hvor jeg havde et stort ansvarsområde i en kundetilfredshedsgruppe, hvor jeg skulle sørge for at alt spillede. Egentlig er jeg uddannet advokatsekretær og meningen var, at jeg ville læse jura, men jeg brændte bare mere for kundekontakten og det at drive en forretning, så jeg hang fast i salget.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg sad på en parkeringsplads og så ringede en rekrutteringskonsulent, som jeg kendte i forvejen og fortalte, at jeg da skulle til Learningbank. Jeg skulle dog lige finde ud af hvad Learningbank var, men jeg synes, at det lød spændende, og efter at have flirtet med John (red. VP of Revenue) til flere samtaler over, blev jeg ansat.

Hvad synes du er spændende ved at arbejde i Learningbank?

Jeg synes, det er et spændende produkt og en fed service der laves. Desuden er det et mega spændende tidspunkt, virksomheden står i lige nu. Learningbank har fået et godt fodfæste på kort tid, og det tænder mig helt vildt, at nu kan vi potentielt vækste helt vildt. Jeg er vild med den måde holdet er sat op på. Det er nogle fagligt dygtige mennesker, som er oprigtigt interesseret i at skabe løsninger, der kan gøre en forskel. Så jeg er vild med den DNA, der udgør Learningbank.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Jeg kommer med rigtig meget selvtillid i forhold til de salgsmål og de planer der er, for at vi kan vækste. Men jeg kommer også med et stort erhvervsnetværk, som vil skabe endnu bedre kontakter til Learningbank. Jeg har desuden nogle rigtig gode kompetencer inden for Social Selling på LinkedIn. Jeg bruger egentlig Social Selling i alt, hvad jeg laver. Jeg kommer ind med god energi og en oprigtig interesse i andre mennesker, som jeg arbejder sammen med. Det er en stor del af min personlighed, at jeg sørger for, at dem jeg arbejder sammen med bliver set og hørt. Jeg er stadig interesseret i at lære noget fra de andre afdelinger - ikke kun salg. Jeg kommer til at blive en person, der kan skabe en god energi mellem afdelingerne, hele vejen rundt. Og så er jeg en dygtig ambassadør.

Hvad kan man altid spørge dig om?

OCR (red. Obstacle Course Racing), som er militært forhindringsløb, hvor man for eksempel hopper i vandet og tager en sandsæk på ryggen og løber. Det har jeg dyrket siden 2014, og jeg deltager i mange forskellige events og konkurrencer. Jeg har desuden været frivillig i Nordic Race i 2,5 år. Jeg går meget op i løb, løber halv-marathon og arrangerer selv løb. For eksempel arrangerede jeg ‘Run Together’ til fordel for Børns Vilkår, og jeg sørgede for at samle et cykelhold, der donerede 10.000 kroner til ‘Cycling for Cancer’. Jeg har også en datter på 3, så hende kan jeg altid snakke meget om.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Håndværkertips. Det skal du slet ikke spørge mig om. Jeg hænger bare ting op, og så er det fint.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Denzel Washington, fordi han er god til sit skuespil og så er han en kommunikatør af en anden verden.
Obama - selvfølgelig. Og Sofia Manning, som er en coach, der har et lidt mere nuanceret syn på coaching. Og så har hun en god energi og personlighed.
Jesper Buch, fordi han er til at forstå og han siger tingene som de er, og kommer ikke med nogle smarte formuleringer. ”Han er bare Kick-Ass”!

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg kommer fra en lignende stilling fra en anden SaaS virksomhed dog med et andet segment og så blev jeg færdig med min bachelor i International Handel og Marketing fra CPH Business i januar.

Hvordan fandt du Learningbank?

Det var John (red. VP of Revenue), der fandt mig, og det var igennem den vej, at jeg lærte Learningbank at kende. Og så synes jeg, det lød som en rigtig god virksomhed, der havde nogle gode værdier, hvor jeg også ville kunne bidrage.

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

Forhåbentlig en masse salg eller i hvert fald starten af salgskanalen. Jeg kan forhåbentligt også bidrage med god energi og komme godt ind i de sociale arrangementer. Men jeg er her primært for at starte salgskanalen.

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her?

Først og fremmest er jeg blevet taget supergodt imod, så gode kollegaer og en god arbejdsplads - det tror jeg, begejstrer de fleste. Men ellers synes jeg også, at det virker som om, at måden man arbejder på, passer godt til mig. Så måden man ligesom går til arbejdet på og en god arbejdsplads - det begejstrer mig.

Hvad glæder du dig til at tage fat på?

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med at ringe ud og forhåbentligt få dækket nogle behov og i hvert fald lære kundernes behov.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Jeg bilder mig ind, at jeg ved en smule om rigtig mange ting. Man kan altid spørge ind til Formel 1 og F. C. København.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Man får nok ikke et specielt konstruktivt svar, hvis man spørger mig om teater eller løbeteknikker  det ved jeg ikke rigtig noget om.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Jeg kunne selvfølgelig godt tænke mig at spise middag med hele min familie - også dem, der ikke er her mere. det er den ene side, som kunne være sjov og hyggelig. I forhold til kendte mennesker, så ville jeg nok gerne spise en middag med Gordon Ramsay, så jeg kunne få noget god mad og hans holdninger - det kunne være sjovt.

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg er uddannet pædagog og så har jeg startet min egen virksomhed sammen med to venner, hvor vi udviklede nogle kasser med legetøj til daginstitutioner i København. Man havde en kasse med legetøj, der var specifikt efter et læringstema de havde i institutionen, f.eks. sprogudvikling. Så var det dét man arbejdede med i en måned. Der er seks lærerplanstemaer i daginstitutionerne, og vi havde så seks forskellige kasser. Men som sagt så arbejdede jeg som pædagog og blev så jeg ringet op af en af mine venner som ejede et webbureau, der spurgte om, jeg ikke havde lyst til at være sælger hos dem. Og jeg var blevet rigtig træt af at arbejde som pædagog, så det var rigtig dejligt, at han ringede. Jeg sagde ja med det samme og startede så i Revolvo i februar 18 som Account Manager. Jeg bookede mine egne møder, jeg afholdt dem selv, lukkede handler og sendte så opgaven videre til vores udviklere, marketingsfolk eller hvem det nu var, der skulle havde den. Så der arbejdede jeg i halvandet års tid før jeg kom her.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg havde snakket med Jonas (Sales Development Manager) til et netværksmøde i maj, som fortalte rigtig godt om Learningbank. Så fik jeg lyst til at søge videre, og så lidt senere kunne jeg se, at I søgte en, der havde noget med salg at gøre og så sendte jeg en ansøgning og kom til samtale.

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her?

Det, der begejstrer mig, er nok at skulle udvikle mig som sælger og komme ind i en virksomhed, der gør meget for at udvikle deres ansatte. Jeg vil rigtig gerne blive en bedre sælger og blive bedre til det, jeg nu arbejder med. Og det kan jeg fornemme I går meget op i her.

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

Forhåbentligt øget omsætning og godt humør. Det er i hvert fald det, jeg prøver at arbejde for som sælger og få skudt nogle handler afsted.

Hvad glæder du dig til at tage fat på?

Jeg glæder mig til at blive en stor del af salgsteamet og virksomheden og tage fat på det.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Jeg er meget lidt privat. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, jeg ikke vil svare på.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Katte. Jeg er ikke så glad for katte. Jeg synes de er ubehagelige og utilregnelige. Så noget med katte: ”Prøv at se den her kat, er den ikke sød?” eller ”Har du lyst til at holde den her kat?”.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Jeg kunne godt tænke mig at spise middag med min morfar, som er død. Han døde i 2013, men de sidste par år fra 2009-13 var han ret sløj og var ikke til så meget. Men som barn har jeg været meget hos min mormor og morfar og han var en super fed fyr. Jeg nød virkelig at være på besøg hos dem. Så at kunne tage en frokost med ham igen fra hans gode gamle dage - det ville være fedt.

Hvad er din tidligere erfaring?

Min mor tabte mig på gulvet, da jeg var baby, og siden har jeg haft et lille hul i hovedet, hvor der konstant flyver idéer ud. Dette fik jeg struktureret og udbygget med et akademisk fundament efter en BA i Medialogi og en Cand. IT i Oplevelsesdesign fra Aalborg Universitet.

Efter flere fantastiske år i Bang & Olufsen, som Instructional Designer og senere Online Training & Design Manager, fik jeg lyst til den dynamiske og engagerende iværksætteri-verden.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg flirtede med Stine Schulz på LinkedIn og blev fuldstændig draget af hendes entusiasme og vision omkring at revolutionere digital læring. Hende ville jeg på samme rejse med og vi fandt et klingende match.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Dagene er varierende, udfordrende og altid interessante. Jeg elsker at komme hjem til min kone og svare på det traditionelle spørgsmål ”Hvordan har din dag været?”

Derudover har jeg æren af at arbejde sammen med nogle ekstremt dedikerede og dygtige kolleger, som altid vil gå den ekstra mil for at gøre kunderne glade og skubbe grænserne for digital læring.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Jeg trækker meget på min erfaring indenfor Digital Læring og særligt Gamification. Derudover skifter jeg rolle efter behov, og kan med fordel både trække i arbejdshandskerne og hjælpe med produktion, tage idéhatten på under workshops, have anførerbindet på under strategimøder og mikrofonen i hånden, når jeg prøver at sprede budskabet omkring Gamifications værdi.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Det danske fodboldlandsholds resultater ved slutrunder, computerspil fra 90’erne og hovedstæder i Asien. Hmmm… Generelt bare den orange, lyserøde og blå ost fra Trivial Pursuit.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Puk Elgaards alder… Jeg aner det ikke.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Jesus (vi kunne spare en del penge på vinregningen)

Super Mario (jeg elsker italiensk mad)

Ricky Gervais (fordi jeg griner, når han griner)

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg er uddannet kandidat i uddannelsesvidenskab fra Aarhus Universitet, hvor jeg har specialiseret mig inden for organisatorisk læring og onboarding. Teorien blev for alvor sat i relation til praksis, da jeg under uddannelsen var i praktik i Bygma Gruppens HR-afdeling. Her opbyggede jeg en grundlæggende forståelse for HR-relaterede arbejdsopgaver og blev bekræftet i, at det var organisatorisk uddannelse og læring, jeg skulle arbejde med. Derudover har jeg i mange år arbejdet i restaurationsbranchen, hvilket har givet mig en stor menneskelig forståelse, som jeg til dagligt anvender i mit samarbejde med kollegaer og i høj grad i min relation til vores kunder.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Learningbank gennem min praktik i Bygma. Herefter fulgte jeg Learningbank tæt på LinkedIn – og samme dag som jeg afsluttede min uddannelse, tog jeg kontakt for at overbevise Learningbank om, at min passion for læring og udvikling af mennesker var præcis det, hvad de skulle ansætte mig for.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Det mest fascinerende ved at arbejde i Learningbank er den fælles passion, alle har, for det de laver. På trods af den meget lave gennemsnitsalder er alle fantastisk dygtige og meget professionelle. Jeg elsker at være en del af et team, hvor alle brænder for det, de laver – og hvor der er tilpas højt til loftet til, at vi, på alle niveauer, har medbestemmelse.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Med stor viden inden for organisatorisk læring og onboarding arbejder jeg til dagligt, i rollen som lærings- og implementeringskonsulent, med udvikling af og sparring omkring uddannelse og træning af medarbejdere i en lang række store danske- og udenlandske virksomheder. Derudover er jeg ansvarlig for Learningbanks interne akademi og pre- og onboardingprocedure, hvor jeg er med til at sikre, at mine kollegaer får en god start i Learningbank.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Hvad den præcise temperatur på chokolade skal være, hvis du skal støbe perfekte fyldte chokolader med spejlblank overflade og et lille knæk, hvilken italiensk rødvin der smager bedst eller forklaring på diverse nordjyske ord og vendinger

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Hvilken gyserfilm der er værd at se, eller hvor i Danmark man bør campere.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Den inspirerende og meget velformulerede filosof Morten Aalbæk, etikettens mester og forfatter af Takt og Tone Emma Gad og/eller nutidens moderne forretningskvinde Christiane Schaumburg-Müller.

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg er uddannet Cand. it. med speciale i læring og organisatorisk omstilling. Jeg har forinden min tid i Learningbank arbejdet med produceringen af e-læring og udvikling af et learning management system (LMS) i Rigspolitiet. Derudover har jeg i næsten 10 år været ansat hos Berlingske, hvor jeg blandt andet har siddet med digitalservice og support.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg var til et af Learningbanks morgenseminarer med en forhenværende kollega, og jeg gik derfra fuld af inspiration og beundring. Senere konstaterede jeg, at hvis jeg kunne få så meget ud af et seminar på to timer, så var det helt klart en virksomhed, der var værd at være en del af. Det resulterede i en uopfordret ansøgning, som skulle vise sig at være starten på mit eventyr hos Learningbank. 

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Hvor skal jeg starte? Energien, helt klart. Der er en helt unik og energisk stemning her – jeg er omgivet af dygtige, og dedikerede folk, og det inspirerer mig virkelig meget. Og så er det selvfølgelig virkelig fedt, at få lov at arbejde med et koncept og en filosofi, man virkelig står inde for. What’s not to love.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Jeg har en god forståelse for, hvordan man kombinerer it og læring, og tænker det ind i en organisatorisk kontekst, der giver merværdi for både virksomhed og medarbejdere. Derigennem stræber jeg efter at være en god sparringspartner for kunderne, så de får den rette løsning for dem. Jeg er glad, smilende og serviceminded, så jeg håber, at det kan bidrage til at give kunderne en positiv oplevelse.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Mad! Jeg elsker mad, alt ved mad – både at lave det og putte det i munden. Jeg dyrker både friluftsliv og ’bykultur’ og er en aktiv filmentusiast, og jeg er altid åben for at udveksle erfaringer. 

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Vej - jeg har absolut ingen stedsans. Til gengæld har jeg udviklet et nært forhold til Google Maps. 

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Tre ekstraordinære folk, der på en måde alle var før sin tid: Elna Panduro (1871-1947), Pablo Picasso (1881-1973) & Dirch Passer (1926 - 1980), og allerhelst på samme tid

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har en baggrund indenfor kommunikation, hvor jeg har fokuseret på bl.a. feedback og konflikthåndtering og derudover har jeg en kandidat i Læring og Forandringsprocesser. Det gør, at den her stilling er meget oplagt for mig, i forhold til at arbejde med implementerings- og forandringsprocesser og læring. Under min studietid var jeg så heldig at være med til at implementere et stort læringsværktøj på et Nordjysk gymnasium. Ellers har jeg arbejdet som uddannelseskonsulent, hvor jeg har undervist i konflikthåndtering, som er et tema, der interesserer mig meget. Forinden dette arbejdede jeg med rekruttering – som viste sig ikke at være noget for mig. Det gode ved sådan en oplevelse er, at jeg blev bekræftet i, at det var læringsvejen, jeg skulle fortsætte ned ad.

Hvordan fandt du Learningbank?

Det var meget tilfældigt. Jeg sad hjemme en aften sammen med min kæreste og søgte på VR, fordi jeg var nysgerrig på hvad markedet var på daværende tidspunkt. I en Google-søgning dukker Learningbank op, fordi det jo netop er et område vi beskæftiger os med. Pludselig kigger min kæreste på mig og siger: ”Katrine, hvad er det du laver?”, for vi sad og så en eller anden film, ”Nu har du siddet inde på den hjemmeside i en time!”. Jeg kunne bare nikke genkendende til værdierne og ikke mindst, hvordan vi forstår læring. Så tænkte jeg: "Ej, jeg går lige ind og ser om I søger nogen" og så søgte I faktisk en lærings-og implementeringskonsulent.

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her?

Det, der egentligt begejstrer mig mest, er organisationskulturen. Jeg vidste godt, da jeg kom til samtale, at stillingen ville passe rigtig godt til mig også i og med, at jeg havde arbejdet med implementering før. Men det der virkelig begejstrede mig, var den atmosfære, tone og humor der var mellem Mark (red. VP of Product & Professional Servcies), Ann-Katrine (red. Senior Learning & Implementation Consultant) og Sofie (red. Learning & Implementation Consultant) . Den oplevelse jeg havde til samtalen viser sig heldigvis også at være Learningbanks kultur, som bærer præg af at være humoristisk og empatisk og samtidig professionel, ambitiøs og passioneret.

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

Jeg kan bidrage med en stor viden om forandrings- og implementeringsprocesser. Og så har jeg jo den her viden om læring, som er med til at forene os. Jeg har en masse erfaring fra servicebranchen, som har givet mig en ballast, jeg kan trække på i kundesammenhænge, når jeg skal forventningsafstemme og behovsafdække. Derudover vil jeg mennesker det bedste og er altid klar til at hjælpe mine kollegaer – også med opgaver jeg aldrig har kastet mig ud i før.

Hvad glæder du dig til at tage fat på?

Jeg glæder mig så meget til at komme ud og se nogle kunderne i øjnene, lytte til deres behov og indgå i spændende dialoger til fx workshops. Jeg synes stillingen som Learning & Implementation Consultant giver en spændende position ift. at skabe diskussion og refleksion og få sat kunderne på banen.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Man kan altid spørge mig om de emner, der kan være svære at snakke om. Jeg har en eller anden forkærlighed for de emner, fordi jeg er nysgerrig på de mennesker jeg er sammen med, gerne vil hjælpe og fordi jeg nyder at lytte.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Du kan på ingen tænkelig måde spørge mig om vej, for så ender du ikke det rigtige sted – det ville være en skam. Siden jeg flyttede til København, er der mange turister, der ønsker min hjælp til at finde steder hen. Når de spørger mig: ”Hvor ligger det her henne?”, tænker jeg: ”Det gad jeg virkelig også godt at vide".

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Jeg bliver tiltrukket af skæve eksistenser. De mennesker hvor man tænker: Hvordan i alverden er I endt her, og hvad er jeres historie? Dem vi alle kender fra gadebilledet, men ikke snakker med. Hellere dem end de mennesker, der har udrettet en masse fantastiske ting. De mennesker kan jeg læse en bog om i min sommerferie, fordi dem er der mange, der har fået øjnene op for.

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har en bachelor i tekno-antropologi, hvor den antropologiske værktøjskasse ofte viser sig ret brugbar i jagten på den gode løsning. Jeg har herved forståelse for, hvordan forskellige ekspertområder kan sammenkobles i videns tunge virksomheder, og jeg kan agere bindeled mellem teknikere og brugere.

Derudover er jeg uddannet cand.it med speciale i digital projektledelse og service design. Her har jeg blandt andet opnået viden, færdigheder og redskaber til at kunne lede de mange udfordringer og muligheder, der er forbundet med digital forandring og innovation.

En (måske) anderledes erfaring at nævne er, at jeg i syv år har redet, som professionel, på det danske dressurlandshold, og har derfor repræsenteret Danmark i hele Europa fra hesteryg.

Hvordan fandt du Learningbank?

Til en kandidatfest i januar udviklede et spil Beerpong, (et skjult talent, som jeg har), sig til en snak mellem Thorsten og jeg omkring Learningbank, hvor jeg hurtigt fik en voksende interesse for Learningbank. Kort tid efter var jeg til samtale hos Mark, og min tid i Learningbank begyndte, og den voksende interesse for virksomheden er bestemt ikke blevet mindre.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Virkelig mange ting: Vi er et friskt team, og det er anderledes - hvor ingen dage er ens. Hver dag får jeg lov til at bidrage med lige præcis det, som jeg kan. Jeg arbejder sammen med kompetente og engagerede mennesker, der kan bidrage med forskellige kompetencer, personligheder og mind-set – og det er en ren fornøjelse at være en del af sådan et team.

Derudover har vi nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder, som kunder, og det er en kæmpe fornøjelse at være med til at skabe læring i samarbejde med dem. At være en del af Learningbanks rejse fra start-up til at påbegynde rejsen som scale-up, er enormt inspirerende og lærerigt.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Jeg er kompetent til projektledelse, hvor jeg både er drevet af resultater og mål, og jeg afviger ikke fra de vanskelige beslutninger. Jeg er effektiv og kan bruge min energi til både at lave hurtige resultater, men også opretholde motivationen og kompetencerne i mine projektgrupper.

Som ”hestepige” er jeg ret godt til at holde overblikket i pressede situationer, og jeg er altid hamrende løsningsorienteret. Med en enorm respekt for andres kompetencer kan jeg skaber dialoger på tværs, og herigennem sikre, at alle bidrager med det, som de er bedst til.

Hvad kan man altid spørge dig om?

.. om hjælp til alt – det er ikke altid jeg har svaret, men jeg kan i hvert fald finde det – eller finde én der har det.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Jeg er igen fristet til at svare, at du kan spørge mig om alt – for jeg kender helt sikkert en, der har svaret.

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har en uddannelsesbaggrund inden for marketing management. Derudover har jeg de seneste fire år arbejdet i en kommerciel afdeling hos en af Danmarks største mediehuse. Det sidste års tid var jeg ansat i en nyopstartet afdeling, hvor jeg havde ansvaret for nogle forskellige projekter, samt procesoptimering, der skulle implementeres i den nye afdeling.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg havde hørt om Learningbank fra en af mine rigtige gode venner. Han kunne derudover fortælle, at Learningbank faktisk havde en stilling oppe som han mente passede til mig - og det må man sige, den gjorde, så jeg tog kontakt med det samme.

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her?

Helt klart rejsen som Learningbank har været på, men også kommer til at være på fremadrettet. Jeg synes, det er en perfekt mulighed for mig at komme til at udvikle mig selv, i takt med at virksomheden udvikler sig. Jeg er sikker på, at jeg kan lære en masse, udvikle mig og få erfaring indenfor en spændende og vigtig branche. Jeg synes især, at det er vigtigt, at flere virksomheder har fokus på medarbejderudvikling og medarbejderoplevelsen - og der kommer Learningbank ind i billedet.

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

Jeg kan bidrage med en masse gåpåmod og drive. Derudover er jeg altid i godt humør og tager tingene med et smil. Vigtigst af alt, så er jeg god til at skabe overblik og samtidig have øje for detaljen - og lige gi’ tingende et frisk pust.

Hvad glæder du dig til at tage fat på?

Jeg glæder mig utrolig meget til at hjælpe på diverse projekter og gøre vores kunder tilfredse. Jeg har en plan om, at alle vores projekter skal forløbe fejlfrit og være en stor succes hos kunden. Det glæder jeg mig meget til at prøve kræfter med, men samtidig også overbevise virksomheder om, hvor vigtigt det er, at man udvikler sine medarbejdere og sørger for de er motiveret igennem hele deres ansættelsesperiode, fordi jeg ved selv, hvor vigtigt det er, at man er motiveret på sin arbejdsplads.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Man kan altid spørge mig om fodbold, især Manchester United – den klub ved jeg en masse om. Man kan også altid spørge mig om, jeg kender en god 80’er sang.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Navnene på Kronprins Frederiks børn.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Min morfar, ham har jeg desværre aldrig kendt, men hører tit, at vi minder om hinanden. Men jeg kunne da altid tage en middag med Sir Alex Ferguson.

What experiences have you made before coming to Learningbank?

As I am 32 years old, it took me quite some time before I ended up in Learningbank. I hold both a bachelor’s degree in Philosophy and a Master’s degree in Psychology, and in my free time I am a concert and wedding photographer. I am really happy that I found the perfect mix of both my passions: Being highly analytic on the one side, and being creative, inventive and playful on the other. The move into producing digital learning games was gradual. I started in work- and organisational psychology, helping people on long term sick leave back to their jobs, moved to digital content production at my previous employer and am now working with translating content that is abstract and “boring” to some into something that is actually fun and engaging to go through.

How did you find/get in touch with Learningbank?

As many others here in Learningbank, I got the job through a personal reference. Christian who I had worked with in my former job set me up with Stine (CEO) and Anders (VP Learning), and the chemistry was just there right away, I was blown away by Learningbank’s approach to what we work with, and I just loved the great people making up the team. So the decision for me to join the team was a “no-brainer”.

What do you love about working in Learningbank?

To me, the most interesting part of the job is solving a challenge that there is no clear answer to right away, and with many parameters to be aware of: The end product should both be engaging, easily accessible and enjoyable, but apart from that it should also be something that the user can learn from and use in their everyday job and the organisation should be able to see “value for their money” when they engage us. All this has to happen as effectively as possible, so the challenges we face are always a tough nut to crack. Mix it up with a team with many different backgrounds and roles, and often many projects running at the same time and many different customers and you have a great challenge in front of you. To be able to solve all these challenges, teamwork and dedication by all employees is key. We have to be agile, flexible and inventive. So what do I love about this? The challenges, the opportunities, the victories and the lessons learned and the great moments where the people involved in the project come together and end up with products that are always unique and pushing the limits of what is possible.

How do you use my skills in Learningbank?

As mentioned before, both being analytical and being creative at the same time are really important to succeed in my job. Apart from that, I draw on what I learned in my studies about learning, communication, cognition, working in and with organisations and teams. But my most important job is to be able to put myself in the users’ place and at the same time balance this with the organisational needs and intended outcomes.

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har en bachelor I Marketing and Management Communication og en kandidat i Corporate Communication fra Aarhus Universitet. Under mit speciale blev jeg ansat ved et lille bureau i Aarhus, og samtidig var jeg en del af en startup-virksomhed, hvor vi designede ure. Begge steder fik jeg en masse erfaring med digital marketing, kommunikation og kreative markedsføringsinitiativer. I juni 2018 tog jeg så det store spring fra Aarhus til København og blev en del af Team Learningbank. Det har jeg ikke fortrudt et eneste øjeblik.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg var på udkig efter nyt job og snakkede derfor med Thorsten (Senior Learning Specialist), som sagde, at de godt kunne bruge én som mig. Det blev til en samtale, og så var så heldig, at de gerne ville have mig med på holdet.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Jeg elsker at arbejde sammen med en kæmpe flok ildsjæle. Alle brænder for virksomheden, produktet, udviklingen og hinanden. Vi sparrer med hinanden og træder til, hvis nogle af os har ekstra travlt. Der er en virkelig god holdånd. Og så elsker jeg det innovative og kreative univers, vi både skaber og arbejder i. Der er altid mulighed for at udfolde sig kreativt, uanset om det handler om tekst, grafik, workshops, samarbejdet med hinanden eller med kunden. Og så er min læringskurve stejlere end stejl, fordi vi altid arbejder med forskellige emner og kunder. Ingen dage er ens – om end det lyder som en kæmpe kliché, men sådan er det faktisk.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Med min baggrund og erfaring har jeg en god forståelse for målgrupper, så det har jeg især for øje, når vi arbejder på vores projekter eller afholder workshops. Og så elsker jeg at skrive og er efterhånden blevet lidt af en grammatik- og ordnørd.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Fårejokes (dem skal man aldrig gå ned på), en god party-playliste og den bedste måde at lave og servere kantareller på. Du kan også altid spørge mig om gode råd til Læsø. Der er jeg nemlig kommet siden, jeg var barn, og mine forældre har en gammel tanggård derovre.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Brolægning, betonarbejde eller spillereglerne i cricket.

Generelt får jeg lidt præstationsangst, når jeg spiller Bezzerwizzer, Trivial Pursuit eller lignende. Også selvom jeg kender svaret. Min track-record i vindende spil er i hvert fald ikke noget, jeg skriver hjem om. Jeg arbejder på det.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Stevie Wonder, Princess Diana og/eller Andy Warhol… Alle tre ville da også være en sjov konstellation.

 

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Tidligere har jeg været meget aktiv i Ungdommens Røde Kors, hvor jeg har været formand for Aalborg-afdelingen - og senere siddet i bestyrelsen. Derudover har jeg arbejdet i Novo Nordisk som rekrutteringskonsulent, hvor jeg har været med til at lave rekrutting og onboarding for nye ansatte. Jeg kommer fra et job som ledelseskonsulent i LEAD, som er et konsulenthus, der arbejder med ledelses- og organisationsudvikling i private og offentlige virksomheder. Her har jeg arbejdet med ledelses-, medarbejder- og organisationsudvikling i forskelle formater – og særligt med fokus på, hvordan man ændrer eller tillærer sig ny adfærd gennem spil og gamification.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg stødte på Learningbank gennem Thorsten (red. Senior Learning Specialist), som jeg kender igennem et psykolog-netværk. Og vi mødtes egentligt, fordi jeg har været med til at udvikle et digital læringsspil, hvor man træner ledelse gennem en digital medarbejder - og så tænkte vi, at det gav god mening at mødes, når vi begge havde interesse for læring og udvikling gennem spil. Thorsten fortalte med stor begejstring om alle de spændende ting, som foregår i Learningbank – og jeg var hooked fra første minut.

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her?

Det jeg synes er spændende ved Learningbank, er muligheden for at arbejde tværfagligt med spildesignere, programmører og grafikere. Digital læring gennem spil og gamification er et spændende felt, som er kommet for at blive. Det er spændende at være med til at udvikle nye produkter og læringsformer, som kan være med til at revolutionere den måde, som vi lærer på. Det er egentligt det, jeg er særligt optaget af. På et mere nørdet plan er jeg optaget af digital læring; hvad er det, det kan - og hvad er det, det ikke kan. Altså fordele og ulemper ved det - både teoretisk og praktisk.

Jeg glæder mig også helt vildt til at bidrage til at gøre digital læring og udvikling endnu mere spændende, engagerende og lærerigt. Det er et felt med kæmpe muligheder og en klar fremtid, men der er også en række faldgruber og benspænd indlejret i denne læringsform, som jeg helt vildt gerne vil være med til at gøre bedre. Og hos Learningbank er der rig mulighed for at tage denne udfordring op!

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

Jeg har bl.a. været med til at designe, udvikle og facilitere spilbaseret ledertræning for en lang række organisationer. Jeg har derfor et blik for organisatorisk træning og udvikling fra A til Z. Jeg er særligt interesseret i, hvordan man kan skabe de mest effektive læringsforløb ved at kombinere teori, træning, feedback, refleksion og transfer til virkelighedens udfordringer og muligheder.

Jeg tænker, at jeg kan bidrage med min erfaring som ledelseskonsulent. Her har jeg været ”ude på gulvet” i mange organisationer, hvor jeg har arbejdet med læring og udvikling. Det betyder, at jeg selv har været med til at designe læringsprodukter og spilbaseret læring, men også været med til at facilitere, hvad man gør før, under og efter, at man har de her læringsoplevelser. Altså hvordan man trækker læring ud - og får reflekteret over det, så det kan omsættes og tilpasses den organisatoriske kontekst.

Hvad glæder du dig til at tage fat på?

Jeg glæder mig helt vildt til at tage fat om mit første projekt om IT-sikkerhed. Her skal jeg være med til at lave en række nano-læringsmoduler, hvor læringen serveres i korte, kondenserede og mundrette bidder, når medarbejderne har behov for at vide mere om IT-sikkerhed.  Så i stedet for at tage væk en halv dag, så bruger man 5 minutter, når man lige har tid til det. Og det synes jeg egentlig virker rigtig godt. Det er både noget med, at det tager mindre tid og det er mere, når du har behov for det samt lidt mere skræddersyet til de udfordringer, som man står overfor. Læring skal i højere grad være ”just-in-time” – og med et fokus på, hvad medarbejderen præcis har behov for at blive klogere. Og her kan nano-learning noget specielt.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Jeg er temmelig glad for Star Wars, Ringenes Herre og Game of Thrones. Derudover er jeg en flittig brætspiller samt sci-fi og fantasy entusiast, så her stiller jeg mig altid klar til en snak om de nyeste teorier, udgivelser eller en anbefaling eller to.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Jeg aner intet om Tour de France – det er altid blevet til en tour-lur foran fjerneren, så der er ikke meget, der har sat sig fast her. Madlavning er heller ikke en spidskompetence, men jeg har selvfølgelig mine hofretter.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Det skulle være J. R. R. Tolkien (forfatter til bl.a. Ringenes Herre og Hobbitten), da han nok er den første som har lavet et univers på den måde og skabt folkeslag, sprog og kultur i et fiktivt univers, som er så markant - og har været så dominerende og trendsættende for hele fantasy-genren samt andre bøger og spil. Uden ham var fantasy-genren aldrig blevet det samme – og virkelighedsflugten ind i andre universer ville været meget fattigere.

Hvad er din tidligere erfaring?

Min bachelor handlede mest om digital design og koncepter, mens min kandidat hovedsageligt var om big data management. Før jeg fik jobbet hos Learningbank, arbejdede jeg som e-læring og digital designer inden for et område inden for flyvning.

Hvordan fandt du Learningbank?

Siden e-læringsindustrien ikke var særlig stor dengang, var det ikke svært at kende til Learningbank som e-learning designer. Jeg havde altid være interesseret i firmaet og hvilke projekter de arbejdede på. En dag fik jeg en e-mail fra Learningbanks tidligere HR Manager om, jeg havde lyst til en tage en snak.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Fra første dag af, kunne jeg mærke hvordan alle arbejder hen imod det samme mål. Hvis jeg var nødt til at vælge en ting som jeg elsker mest ved Learningbank, så er det helt bestemt energien. Folk er altid klar til at hjælpe og gå den ekstra mile for at finde den bedste løsning til en eller anden situation.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Jeg bruger både de kompetencer jeg har opnået i løbet af min uddannelse og fra tidligere arbejdserfaringer for at kunne komme over barrieren om, hvordan man bygger en bro mellem ord og grafiske animationer. Jeg konverterer almindelig tekst til grafik, billeder, lyde, osv. Jeg skal hver dag overvinde forskellige udfordringer, der kræver forskellige færdigheder, så derfor bruger jeg ikke kun de færdigheder jeg har opnået, jeg opnå også hele tiden nye, hvilket gør min tid hos Learningbank meget mere spændende.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Du kan altid spørge om min mening, rejser, hvor du kan finde lækkert mad, alt der handler om musik eller hvilke bøger jeg har læst.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Spørg mig aldrig om jeg kan lide pizza med ananas.

Hvem vil du spise middag med - død eller levende?

Fredie Mercury og Ernest Hemingway. Ideelt set begge på en gang.

 

Hvad er din tidligere erfaring?

"Jeg er uddannet 3D-grafiker fra Viborg Animationsskole, og siden hen har jeg arbejdet som freelance-illustrator og grafiker hos Relation Media."

Hvordan fandt du Learningbank?

"Jeg var til barnedåb, hvor jeg sad ved samme bord som Anders Juul (red. VP of Learning). Her kom vi i snak om mine kompetencer som grafiker, og han fremviste hvad Learningbank tidligere havde lavet for McDonald’s, og han fik set min portefølje - the rest is history."

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

"Mine grafiske evner, plus min nysgerrighed og vilje til at lære. Jeg er super interesseret i VR, og jeg har erfaring fra 3D, så hvis vi kommer til at lave læringsspil fremadrettet med det, vil det være fedt at få mine evner i spil. Og så kan jeg godt lide at bage kage."

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her?

"Projekterne med gamification er fantastiske, og dét at skabe visuelle universer over kundernes behov, synes jeg er ret fascinerende."

Hvad glæder du dig til at tage fat på?

"Art direction og dét at finde en stil til de forskellige projekter. Jeg kan nemlig godt lide at bruge forskellige grafiske stilretninger, så jeg glæder mig til at prøve nogle af og se hvad der passer til hvad."

Hvad kan man altid spørge dig om?

"FILM! Jeg kan altid give anbefalinger på film og tv-serier, og jeg interesserer mig for ALLE genrer. Derudover har jeg en stor interesse i basketball, tennis, kunst, animation, teknologiudvikling og podcasts."

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

"Det er et svært spørgsmål, for jeg vil altid gerne tale med om alt, fx så går jeg ikke særlig meget op i cykelsport, men under CPH:DOX var jeg til et oplæg med Jørgen Leth og efterfølgende film om cykling, som gjorde emnet helt vildt spændende for mig."

Hvis du kunne spise middag med hvem som helst - død eller levende – hvem skulle det så være?

"Steven Spielberg, Alfred Hitchcock, Stanley Kubrick, Pablo Picasso, Patricia Highsmith og Tom Cruise."

Hvad er din tidligere erfaring?
Jeg har været i eget firma sammen med nogle andre, hvor vi arbejdede på et Unity/3D-spil, og det arbejdede vi på i 2 år på deltid. Så har jeg været hjælper for en diabetiker og hjalp med hans arbejde, som pædagog den anden del af tiden. Så skete der desværre det, at han døde. Så det endte med, at jeg overtog hans timer og blev pædagog på deltid i 20 timer, hvor jeg bl.a. lavede live-rollespil hver fredag for en masse børn. Det var dejligt at se nogle af dem, der havde svært ved at koncentrere sig i skolen, og det fungerede helt vildt godt for dem at komme af sted til det.

Hvordan fandt du Learningbank?
Det var egentlig planen, at jeg skulle skrive mit speciale færdigt, fordi det havde jeg sat på pause pga. spilproduktionen. Der var dog noget logistisk, der ikke helt gik op i forhold til at få det skrevet, og så faldt jeg samtidigt over denne her stilling i Learningbank på nettet og synes at den passede perfekt på min profil, så jeg fik det aldrig skrevet færdigt. Så nu har jeg en BA fra ITU i Digitale medier og Design og ”en-næsten-kandidat” i spildesign fra samme sted.

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?
Jeg håber, at jeg får lov til at bidrage med kreative ideer til læringsspillene, og jeg håber også, at jeg sammen med Anders Lumbye (red. Lead VR Developer) kan bringe Unity (red. en game-engine, hvor man kan sætte spil op i enten i 2D eller 3D) ind i porteføljen.

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her?
Det er mit første ‘rigtige’ job, og det glæder jeg mig super meget til at være en del af, og det at jeg får flere at arbejde sammen med, fordi før havde jeg lidt mit eget område, som jeg bare skulle styre. Nu får jeg en masse at sparre med i stedet.

Hvad glæder du dig til at tage fat på?
Unity-delen, og mit indtryk er desuden, at man kan få rigtig meget gamification ind i læringsspil, og det bliver spændende at se, hvordan man kan få det til at fungere! Jeg glæder mig til at prøve nogle uudforskede områder af.

Hvad kan man altid spørge dig om?
Computerspil - jeg elsker især RPG-spil, alt fra Baldurs Gate til Chronotrigger. Brætspil. Rigtig meget med ordet spil.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?  
Fodbold. Faktisk bare sport generelt, måske bortset fra cykling.

Hvis du kunne spise middag med hvem som helst - død eller levende – hvem skulle det så være?
Jeg tænker at samle de sidste 14 skatteministerier til langbordsmiddag, drikke dem godt under bordet, og så spille flaskehalsen peger på.

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg er uddannet grafisk designer og startede som freelancer lige efter jeg var blevet færdiguddannet. Det var en sjov tid med meget varierende opgaver; det kunne være en campingvogn, der skulle tegnes køer på, et reklamebureau, der havde brug for en ekstra hånd i en periode eller et firma der havde brug for hjælp til at designe et askebæger. Da jeg havde været freelancer i 9 år, skulle jeg være far for første gang, og da min største kunde tilbød mig et job på det tidspunkt, virkede det som en god mulighed for at få lidt stabilitet ind i min hverdag. Der endte jeg med at sidde i ca. 7 år med ansvaret for deres visuelle udtryk på tryk, web og til deres konferencer.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg lavede lidt freelanceopgaver for Stine (red. CEO & Founder) for ca. 8 år siden, så har altid fuldt lidt med i hvad hun havde gang i. Jeg så et jobopslag tilbage i 2017, hvor I søgte en Learning Designer og det så rigtig spændende ud, men jeg var ikke på jagt efter et nyt job på det tidspunkt. Det var jeg så til gengæld, da jeg så et nyt jobopslag på samme stilling i starten af 2019, og nu er jeg her.

Hvad synes du er spændende ved at arbejde i Learningbank?

Helt sikkert opgaverne og menneskerne. Jeg glæder mig til at få mulighed for at arbejde med illustrationer, og udvikling af spiluniverser. Jeg elsker at tegne og har altid prøvet at snige illustrationer ind hvor det var muligt, både da jeg freelancede og da jeg var fastansat. Glæder mig også rigtig meget til at lære alle bedre at kende. Det er et virkeligt rart sted at være, og I virker alle sammen utrolig søde.

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

Jeg håber at kunne bidrage med en masse spændende illustrerede universer og hyggelige figurer.  Jeg håber også, at jeg kan få gavn af mine generelle grafiske evner og være med til at udvikle en masse sjove og engagerende læringsspil.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Man kan altid spørge mig om filmen ”Tilbage til fremtiden”- af eller anden årsag, fylder den film meget i min verden. Man kan også altid spørge mig, om jeg vil med ud at løbe en tur – det vil jeg meget gerne.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Hvad jeg ønsker mig i fødselsdagsgave – jeg har fødselsdag snart, og jeg kan simpelthen ikke komme på noget jeg ønsker mig.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Min kæreste og jeg kommer ikke så meget ud for tiden, så hende gad jeg rigtig godt spise en god middag med. Ellers skulle det nok være Dave Grohl fra Foo Fighters og Jack Black, det tror jeg kunne blive rigtig sjovt.

Hvad er din tidligere erfaring?

Uddannelse: MSc i Medialogi fra Aalborg Universitet og en MSc i 3D imagery fra Kingston University London.

Tidligere har jeg arbejdet som forskningsassistent på Aalborg Universitet, hvor jeg lavede fotorealistiske visualiseringer og VR-oplevelser i en lys-kontekst, primært for arkitektoniske formål for øje.

Hvordan fandt du Learningbank?

Min gode ven Søren arbejdede for Learningbank, og han introducerede mig til en verden af digital læring.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Mine kolleger

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Rammesætning og udvikling af VR-læringsoplevelser

Hvad kan man altid spørge dig om?

Rom, whiskey, astronomi, cykling, gaming og ikke nødvendigvis i den rækkefølge :D

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Hvem der vandt fodboldkampen i weekenden.

Hvem vil du gerne spise middag med – død eller levende?

Einstein eller Hawking – eller hvorfor ikke dem begge to på samme tid?

Hvad er din tidligere erfaring?

Efter at have arbejdet omkring 8½ år i Netto, var jeg mere end klar til at prøve kræfter med noget nyt og spændende. Det var her jeg fandt en uddannelse, hvor kreativiteten kunne få frit løb.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg ledte efter en elevplads efter grundforløbet på min skole, og jeg havde søgt hos alle firmaer, der var godkendt til at tage elever ind. Men alle pladser var fyldt op de steder. Heldigvis blev jeg henført til Learningbank igennem facebook-kontakter, og kort tid efter min ansøgning hos dem, igangsatte de processen for at blive godkendt til at have elever.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Kreativiteten og ambitionen. Alle ideer bliver vendt og undersøgt, og de endelige projekter bliver bedre og bedre for hver gang. Med den høje ambition, er ingen ideer uden for rækkevidde, det er total skaberfrihed.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Jeg bringer de seneste programmer ind i produktionen, for at kunne lave 3D bedre, flottere og hurtigere.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Alt inde for 3D og kreative løsninger.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Sport og politik. Jeg har nok fokuseret for meget på det kreative, så jeg har ikke så meget viden om lige de to emner.

Hvem vil du spise middag med - død eller levende?

Diverse supervisors i de store 3D filmstudier. Jeg har så mange ting, jeg godt ville spørge og lære af dem.

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg blev student i sommers, og jeg har arbejdet siden jeg var 13. Jeg stod i butik i fire år på Gl. Kongevej hvor jeg hjalp til, og da jeg var 15 stod jeg alene i butikken. Så det var vildt at få det ansvar som 15-årig. Jeg kan rigtig godt lide at hjælpe til og sørge for, at tingene løber rundt, og jeg har altid arbejdet meget med kundeservice. Det seneste halve år har jeg arbejdet som Account Manager i en lille virksomhed, der beskæftiger sig med software-løsninger til sportsklubber og foreninger, hvor jeg lavede meget forskelligt, og her fandt jeg ud af, at jeg godt kan lide at sidde med det administrative, at kontoret fungerede og at folk har det godt.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg sad og kiggede på The Hub, fordi jeg gerne vil arbejde i en start-up af en art, og der fandt jeg jobopslaget til rollen som Office Manager i Learningbank. Jeg skyndte mig at søge, og så var Stine (red. CEO og stifter af Learningbank) og Kristina (tidligere Office Manager og HR Konsulent) vildt søde til samtalen, og jeg føler at der er god mulighed for at udvikle mig i stillingen.

Hvad synes du er spændende ved at arbejde i Learningbank?

Jeg synes, det er sindssyg fedt at arbejde i en virksomhed, som man stolt kan fortælle, at man arbejder hos. Learningbank bidrager nemlig med vildt meget positivt ved at sørge for engagerende læring til medarbejdere. Jeg har også tidligere arbejdet med læring for Godkarakter.dk som hjælper børn med ekstra undervisning, og der sad jeg og hjalp med matematik. Der har jeg oplevet, at det gør rigtig meget, hvis man sørger for at læringen bliver lavet til spil, og jeg synes det er fedt, at man kan skalere det op til voksne medarbejdere i stedet for at de skal sidde med lange tekster og kede sig, når de skal lære nyt. Jeg havde selv den oplevelse, da jeg skulle arbejde et sted, hvor jeg i to-tre dage sad med sådan nogle lange compliance-tekster som jeg skulle igennem. Og det var helt forfærdeligt. Desuden er alle sindssygt søde her, det er et fedt miljø og der bliver gjort noget for medarbejderne.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Jeg synes, at det er fedt at have flere bolde i luften på en gang og at have mange varierede opgaver. Jeg kan desuden godt lide at sørge for god onboarding af medarbejdere, men også at stå for det praktiske, som at der er stole og borde til alle. Min største kompetencer er nok at få styr på ting og se muligheder frem for begrænsninger, og at alt kan løses.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Jeg er meget kreativ, så gør-det-selv-projekter kan man altid spørge mig om. Jeg bygger møbler, smeder smykker og jeg kan godt lide at male. Jeg er også helt vild med at rejse, men det skal helst være nogle lidt skæve rejsemål. Steder, som ikke alle tager til. Jeg har for eksempel lige været i Warszawa som var sindssygt fedt. Jeg kan godt lide at tage steder hen, som ikke er New York eller Bali. Jeg vil hellere blive positivt overrasket. Jeg sejler også kajak, så man kan altid spørge om jeg vil med ud og sejle i kajak.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Jeg er ikke så interesseret i musik. Jeg hører bare P3 uden at lægge mærke til, hvad jeg egentlig hører. Jeg tror, at jeg har været til to koncerter i hele mit liv. Det er meget få sange som jeg synes er gode. Når jeg finder en sang, jeg synes er god, så lytter jeg til den i tre måneder, ind til jeg bliver træt af den.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Min mormor. Hun døde kort efter jeg blev født, og jeg er overbevist om, at jeg har arvet mange af hendes kreative evner, så jeg tror at vi ville have en del at tale om.
Ellers Steve Jobs, fordi han fascinerer mig meget. Jeg har læst, at han er meget perfektionistisk og ikke har så mange ting i sit hjem, og sådan tror jeg også jeg selv kan være på nogle punkter.

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har en HD(R) i Regnskabsvæsen og har arbejdet med regnskab i mere end 30 år og siddet som regnskabschef de sidste 20. Jeg har også brugt en del år i IT-branchen, bl.a. hos Equant, hvor jeg var i næsten 10 år, samt hos Valtech og NDS. Har også arbejdet i flere andre brancher.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg har tidligere lavet regnskaber for Stine (red. CEO og stifter af Learningbank), da jeg sad ovre på Teglholm Allé i en virksomhed ved navn Norepa. Kom så igen i kontakt med Stine, og vi endte så med at lave en aftale, og nu sidder jeg så her, efter en række samtaler med Stine og bestyrelsen.

Hvad synes du er spændende ved at arbejde i Learningbank?

At det er en væksthistorie, og det er spændende at kunne skabe noget struktur omkring den. Jeg kan godt lide at der er fart på, og at der er kort fra tanke til handling.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Jeg bruger min regnskabsmæssige erfaring til at komme hurtigt ind i tingene og ser, hvor jeg kan bidrage og gøre noget konstruktivt fremadrettet. Og så håber jeg da, at jeg også kan lære en masse nye ting her i Learningbank.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Fodbold. Jeg holder med FCK og har godt styr på især dansk fodbold. Ellers har jeg senest købt billetter til både gin - og portvinsfestival.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Det aner jeg ikke … reality-tv, ballet … Jeg har egentlig en holdning til alt, så spørg løs.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Winston Churchill - Han kunne holde fanen højt, selv når det så rigtig sort ud. Så ham synes jeg er meget inspirerende.

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har en økonomi - og business-baggrund fra Syddansk Universitet og CBS. Hele min arbejdende karriere er dog foregået i udlandet, hvor jeg landede i tech-verdenen. Her arbejdede jeg for to store virksomheder, primært med salg, men så rykkede jeg mere og mere ind i Customer Success, Relationship Management og Marketing. Fra min tid i udlandet har jeg lært, at der er en masse ting bl.a. når det kommer til kultur, som man som dansker lige skal vænne sig til. Folk er generelt mere laidback og tager tingene lidt mere stille og roligt, men er også meget mere konfliktsky end herhjemme. Til gengæld har tiden i den udenlandske tech-verden også rustet mig med en hel masse viden og givet mig et indblik, som jeg kan bruge i mit fremtidige arbejde. Den sidste virksomhed, jeg var i, har været i kæmpe vækst. Den startede som et lille start-up og er nu en unicorn-virksomhed, så nu kender jeg til stort set alle emner inden for SaaS-verdenen, og det ser jeg som en klar fordel.

Hvordan fandt du Learningbank?

Det var et totalt tilfælde, at jeg fandt Learningbank. Jeg havde sagt mit job op i Irland og var flyttet tilbage til Danmark, og det var egentlig meningen, at det skulle være for en kort periode, fordi jeg ville tage et karriere-break og rejse. Men jeg var stadig nysgerrig på arbejdsmarkedet i Danmark, og om der var noget jeg gik glip af. Jeg kiggede så på nogle forskellige virksomheder og stillinger, hvor der ikke rigtigt var nogle af dem der sagde mig noget. Den sidste browser-fane jeg havde åben var dog Learningbank, og det første jeg læste var beskrivelsen af virksomheden, og da jeg så, at det bl.a. handlede om læring og psykologi blev jeg hooked. Det er nemlig både min private interesse og noget jeg har arbejdet med før. Derefter så jeg, at Learningbank søgte en jobprofil, som var lige spot on på det jeg gerne ville. Og så måtte jeg jo debattere med mig selv, om jeg ville forfølge det. Og det ville jeg. Jeg kan jo altid rejse.

Hvad synes du er spændende ved at arbejde i Learningbank?

Ind til videre så har jeg virkelig oplevet det som en agil virksomhed, der ændrer tingene fra dag til dag. Der er ikke noget bureaukrati, og her er meget frihed - under ansvar selvfølgelig. Man kan få lov at eksperimentere og finde ud af hvad der fungerer, sammen med et team der har samme mind-set, som jeg selv. Det står ikke bare på papiret, det sker rent faktisk i praksis.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Lige nu er jeg i gang med at finde ud af hvordan processerne skal implementeres og opbygges. Vi er i gang med at udbygge et nyt team, og finde ud af hvordan de skal arbejde sammen, både internt, men også med andre teams. Derudover bruger jeg mine kompetencer inden for marketing, som for eksempel eventmarketing og klassisk marketing som SEO, website-håndtering osv.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Om en god workout, jeg er jo CrossFit’er. Jeg har også en certificering i kost og ernæring, så du kan spørge mig om alt inden for det område. Jeg tog det egentlig for egen interesse, men jeg kan sagtens coache andre. Jeg kan også godt lide neuro-marketing - adfærdsmarketing og hvordan folk reagerer i bestemte situationer. Boybands! Og jeg giver også altid en rejseguide til Irland - jeg ved alt om den grønne ø.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Fodbold og håndbold ved jeg absolut intet om. De der mere gængse sportsgrene ved jeg ikke så meget om. Øl og kaffe skal man heller ikke spørge mig om, for det drikker jeg slet ikke. Jeg lærte aldrig at blive rigtig voksen.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Mike Israetel. Han er kost - og ernæringsekspert og har hjulpet rigtig mange atleter til at yde deres allerbedste, og så er han meget videnskabelig i sin tilgang, når det drejer sig om at blive fit på en sund måde. Han cutter bare al bullshit og har researchen i orden.

Ray Charles og Freddie Mercury, fordi de begge havde ret vilde og exorbitante liv i to ret forskellige tidsæraer, som kunne være ret sjovt at høre nogle historier om. Jeg vil også gerne sidde til bords med min mormor. Hun stod mig nær og var en meget stålsat dame. Hun fældede for eksempel et kæmpe grantræ alene, da hun var 72 år med en motorsav. Enough said!

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har læst cand. merc.(kom) på CBS med speciale i marketing og PR. Under studiet arbejdede jeg for kursusvirksomheden Softworld, hvor jeg var med til at lave en digital turnover, som blev min ilddåb i feltet. Jeg har også arbejdet for Lyngby Boldklub som Digital Marketing Manager og jeg kommer senest fra boligudvikleren Bonava, hvor jeg var Digital Manager og senere hen Content Lead med ansvar for Danmark og Norge.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg fandt Learningbank via LinkedIn. Det kriblede i maven for at komme ud i noget nyt, og jeg synes, det lød så fedt, at jeg straks sendte en e-mail til John (red. VP of Revenue).

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her?

Det begejstrer mig rigtig meget at være med til at hjælpe virksomheder og mennesker med at udvikle sig. Jeg er vild med at Learningbank står overfor en fed udvikling, hvor jeg kan sætte mit præg på markedsføringen i en virksomhed, der også vægter fællesskabet og kulturen højt – her er fyldt med god energi.

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

Jeg har altid arbejdet med at drive lead-generende digital marketing på tværs af kanaler og discipliner, og så er jeg iderig og elsker at være kreativ i kommunikationen og værktøjerne. Marketing i dag kræver mange hatte, der skal af og på, og her kan jeg bidrage med viden og en masse ideer på tværs af disciplinerne, så brugeren får værdi, og salg får de leads, de skal bruge.

Hvad glæder du dig til at tage fat på?

Jeg glæder mig til at tage meget mere fat i inbound marketing. Det er ret essentielt for B2B og virksomheder, der ønsker at skabe mere værdi for deres målgruppe. Her markedsfører vi mere på viden og har fokus på det, som holder målgruppen vågen om natten.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Hvad som helst, jeg er altid klar på en kaffe og en snak. To nørdeområder hos mig er karate og James Bond. Jeg har været fan af James Bond lige siden han fik en renæssance med GoldenEye (jeg er naturligvis også mester i Nintendo 64 spillet), og så har jeg trænet karate siden jeg var 10 år gammel. Det er en fed og udfordrende træning.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Jeg er håbløs til gør-det-selv arbejde.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Walt Disney og Stan Lee eller Stephen Covey. Walt Disney og Stan Lee ville jeg gerne møde, fordi de har skabt de her kæmpe kreative universer med karakterer og historier, vi alle elsker og er vokset op med. Det er meget fascinerende. Stephen Covey ville jeg også gerne møde over en chili con carne. Hans arbejde med personlig ledelse og selvudvikling er vildt inspirerende.

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har en bachelor i Dansk (litteratur, sprog og medier) og en Cand.mag. i Journalistik. Tidligere har jeg arbejdet med intern kommunikation i HR-afdelingen hos Københavns Lufthavne A/S, som PR-ansvarlig for en mediefestival, som journalist for herremagasinet Euroman og en masse andre stillinger inden for medie – og kommunikationsbranchen. Jeg har i øvrigt min egen podcast-virksomhed, hvor jeg producerer podcasts for medier, organisationer og virksomheder, når jeg ikke arbejder i Learningbank.

Hvordan fandt du Learningbank?

Da jeg arbejdede som freelancer tog John (VP of Revenue) fat i mig igennem en online freelance platform, fordi han syntes at jeg havde en interessant profil til stillingen som Content Manager i Learningbank. Vi mødtes, havde en fremragende samtale og jeg blev ansat.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank? 

Der er så meget jeg elsker ved at arbejde i Learningbank, fx de passionerede mennesker med masser af idéer, og derudover, så er det super fedt at være en del af en virksomhed, der er så meget i vækst. Det smitter helt sikkert af på atmosfæren på kontoret.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Jeg producerer en masse content (blogs, ebøger, videoer) til vores platforme, så jeg bruger mine journalistiske værktøjer til at gøre indholdet spændende og relevant for vores følgere. Tekstforfatning og sociale medier er også en stor del af mit arbejde i marketing, og når vi har pressemeddelelser og andre budskaber, der skal ud over rampen, så bruger jeg mine PR-kompetencer og mit eget netværk af journalister til at nå bredere ud. Nogle gange hjælper jeg desuden LEA-afdelingen med lydredigering, speaks, grammatik/korrektur og andre kommunikative opgaver.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Min yndlingsperiode i litteraturhistorien, hvilke podcasts man kan lytte til, hvordan man skal nyde en god single malt whiskey fra Islay-distriktet i Skotland, hvordan man laver en god vegetar-pizza, hvordan Matilde drikker sin Ice Blend, eller hvilken yoga-stilling, der kan twiste og strække din rygrad på en behagelig måde. 
  

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Hvem der deltager i Tour de France i år, om jeg bedst kan lide Marvel eller DC Comics, eller hvornår man skal holde op med at drikke hjemmelavet kryddersnaps. 
  

Hvem vil du gerne spise middag med – død eller levende?

To store divaer fra scenen og det store lærred: Den danske skuespillerinde Johanne Luise Heiberg (1812-1890) og den amerikanske skuespillerinde Marilyn Monroe (1926 - 1962).

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg er i gang med at læse en kandidat i International Virksomhedskommunikation og Engelsk på Syddansk Universitet, som jeg er færdig med til sommer i år (2019). Jep, det er en lang vej til Odense, ca. 2, 5 timer hver vej. Jeg har tidligere studeret på Aalborg Universitet, hvor jeg tog en bachelor i International Virksomhedskommunikation og Engelsk med specialisering i organisation og ledelse. I løbet af min bachelor, havde jeg mulighed for at læse et semester i udlandet. Jeg valgte at studere på San Diego State University, hvor jeg udover at forbedre mine engelske kommunikationsfærdigheder lærte om marketing og advertising, hvilket gjorde, at jeg fandt ud af at det var det jeg gerne  ville arbejde med i fremtiden.

Hvordan fandt du Learningbank?

Som led i min kandidatuddannelse ledte jeg efter en praktikstilling indenfor marketing og kommunikation. Jeg er medlem af en gruppe på Facebook, hvor folk deler job-og praktikopslag. Jeg så en opslag fra Learningbank om at de ledte efter en praktikant til marketingsafdelingen, jeg syntes det lød spændende og lige hvad jeg havde ledt efter. Så jeg sendte en ansøgning, mødte Matilde til en samtale om praktikstillingen, hvilket førte til at jeg blev tilbudt stillingen som Marketing & Groth Intern

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Jeg elsker den energirige og ungdommelige atmosfære, hvordan vi deler viden og hjælper hinanden på tværs af afdelinger. Jeg elsker også hvor engageret alle er i deres arbejde – om de arbejder med salg, kodning, skaber eller noget andet.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Jeg bruger mine kommunikationsfærdigheder (både dansk og engelsk) til at skrive og proofread brochure, e-mails, SoMe opslag og artikler i marketing. Nogle gange, bruger jeg mine stærke engelskkundskaber til at hjælp de andre teams, hvis de har brug for en hånd med en tekst på engelsk.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Hvor du finder de bedste brunchsteder i København, bøger; hvis du kan lide krimi, spænding eller chickflick, hvordan du bedst tilbereder laks, hvor man skal bo og hvad der er værd at se i San Diego og helt overfladisk; Instagram-venlige fotospots.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Fodbold, håndbold, stort set enhver slags sport, geografi og den mest logiske måde at komme hen til et sted – Google Maps for the win!

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Amy Schumer, Steven Seagal og Dirch Passer

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har en bachelor i Graphic & Media Design fra London College fra 1999 og boede derovre i fire år. Efterfølgende tog jeg til København da jeg savnede Danmark. Og det er her, jeg har gjort mig en karriere. For tre år siden blev jeg færdig med en kandidat i Digitalt Design og Interaktivitet for at bedre at kunne bruge mine grafiske evner i en digital kontekst.

Min seneste erfaring er fra Alinea, som laver materiale til folkeskolen – både trykte bøger og digitale forløb. Her sad jeg i marketingsafdelingen og var med til at lave larm for de nye udgivelser. F.eks. videoer til de sociale medier, kampagner, landingssider, og materialer til messestande.

Udover det har jeg været i Magasin, hvor jeg sad i marketing og lavede kampagner for livstilsbrand, både mode-og boligbrands. Det var både til aviser, outdoor-materialer og point of sale-materiale. Jeg har også været hos en politisk avis, som laver digitale portaler målrettet mod politik, økonomi, finans osv. Så jeg har prøvet lidt af hvert efterhånden, synes jeg.

Hvordan fandt du Learningbank?

Det var igennem en jobannonce på Jobindex. Jeg var egentligt glad for at arbejde som freelancer, men jeg kunne også godt mærke at man som freelancer, ofte kommer sent ind i processen og ikke rigtig er med til at udvikle projektet fra start. Desuden savner jeg også at have kolleger. Så har man til gengæld nogle andre aspekter, der er sjove, f.eks. kommer man rundt omkring og møder mange forskellige typer virksomheder. Da jeg researchede lidt på Learningbank blev jeg først og fremmest imponeret over hjemmesiden. Jeg syntes egentlig, det var en ret fed hjemmeside, og så tænkte jeg: ”Nu prøver jeg at høre dem ad og lære dem lidt at kende” – og så var jeg heldig at komme til samtale.

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her?

Jeg kan godt lide arbejdspladser, hvor folk har vidt forskellige kompetencer men så samarbejder om et fælles projekt. Det synes jeg er meget spændende. Jeg har som sagt tidligere arbejdet på en redaktion, og det syntes jeg også var rigtig spændende fordi du så arbejder sammen med journalister, som alle havde hver deres fagområde som de var specialister indenfor. Jeg synes man bliver et klogere menneske af at arbejde sammen med kloge mennesker.

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

Jeg har efterhånden arbejdet med rigtig mange identiteter, så jeg føler, at jeg har fingeren på pulsen i forhold til, hvor design befinder sig i dag og hvor det bevæger sig hen ad. Så har jeg også den her kobling mellem det grafiske og det digitale som jeg håber, jeg kan gøre brug af i Learningbank.

Og jeg føler også som person, at jeg er en åben person og gerne vil lære nye ting og nye teknologier at kende. Så det virker som om, at Learningbank har en god blanding af det hele – også mange forskellige typer mennesker, så jeg glæder mig til at lære jer bedre at kende.

Hvad glæder du dig til at tage fat på?

Lige nu er min hovedopgave hjemmesiden som vi skal til at gå i gang med. Og jeg er så småt begyndt at researche lidt hvad der går forud, hvad I har brugt tidligere af teknologier og hvad I har lagt vægt på i det forrige. Og nu skal jeg så til at blive briefet lidt om, hvad der skal ske med det nye, og hvad vi gerne vil fremadrettet.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Fodboldresultater. Jeg er en passioneret fodboldspiller og har altid været det. Jeg træner også et pigehold, så der er jeg rimelig godt up to date.  Jeg elsker København. Så du kan altid snakke med mig om hvad der sker i byen, gode cafeer, musik – jeg elsker musik! Det er noget jeg altid har dyrket.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Snapchat. Jeg er ikke særlig god til Snapchat, så det må jeg kigge jer over skuldrene, hvis det er. Jeg synes, jeg er rimelig fri af de fleste tabuer – man kan godt få en åben snak med mig, hvis man vil det.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Muhammed Ali har jeg altid synes var en fantastisk person. Jeg er ikke sikker på, at jeg vil få et ord indført, men der kan man tale om at have et løvehjerte. Jeg synes, han havde en kæmpe personlighed og han var en fantastisk sportsmand.

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har ingen uddannelse bortset fra gymnasiet - mange certificeringer, men ingen uddannelse. Tidligere sad jeg som produktchef i Europas største Talent Management-firma, Lumesse. Jeg var produktchef for performance management, hvor jeg var med til at bygge en platform op fra bunden. Jeg var ansvarlig for udviklingen af fremtidens performance management, rejste jorden rundt og var den rolle i 3 år. Før det var jeg chefkonsulent for Lumesse i Norden i 1 år, og før det var jeg Senior Principal Consultant. En mentor, der underviste nye konsulenter. Og før det var jeg i IBM.

Hvordan fandt du Learningbank?

Lumesse lukkede i Danmark, men jeg var den eneste ansatte, så jeg sad alene i to et halvt år og rejste meget. Hver anden uge var jeg i Tyskland i Düsseldorf. Men når du har set det samme hotel 400 gange og kan high-five receptionisten, og de allerede har tændt bruseren når du kommer og sat yndlingskagen frem … Det er altså ikke særlig motiverende i længden. En god ven gjorde mig så opmærksom på denne her flyvske dame, Stine (red. CEO & Founder), som han synes jeg skulle drikke kaffe med. Jeg havde så en række møder med Stine, hvor hun gav mig et jobtilbud som produktchef, men jeg sagde nej til tilbuddet, fordi jeg ikke helt følte mig klar. Jeg endte dog med at sende en lang mail til Stine halvanden måned senere, hvor jeg skrev, at jeg nok var blevet lidt klogere, og at jeg skal blive bedre til at hoppe ud i noget jeg ikke kender. Så gik der ti minutter, og så ringede hun mig op og fortalte, at hun var gået ud ad et kundemøde, fordi hun var faldet helt ad stolen over min mail, og nu er jeg så VP of Product & Professional Services.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Mine kolleger. Det lyder helt vildt gammeldags, men denne her energi som yngre mennesker har - det var totalt manglende i mine tidligere stillinger. Men her, der er folk så kanon dedikerede i deres arbejde, og det er så fantastisk at se. Det er en spændende rejse at være med til at bygge noget op, og om et par år kan man forhåbentlig sige, at vi nu sidder 200 mennesker.
Og så spiser vi så meget kage.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Det vigtigste er at sikre, at folk har de remedier, der skal til for at klare deres arbejdsopgaver. Jeg hjælper med at nedbryde opgaverne, de står over for. Det ser jeg som det vigtigste som leder. Jeg coacher, vejleder og sætter en retning. Det handler om at løfte menneskene i teamet, og det kræver, at du kan tilsidesætte dit ego. Ellers løfter du aldrig i flok, og det prøver jeg at gøre hver dag. Derudover bilder jeg mig selv ind, at jeg har en stærk evne til at formidle et budskab på en scene.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Gamle økser og restaurering. Jeg kan fortælle hvad forskellen er på franske landøkser vs. danske landøkser, og så er jeg også rigtig god til rom og whiskey. Rejser! Jeg har selv boet i 9 lande, og elsker at rejse.
Ellers kan man spørge mig om alt, der er intet spørgsmål jeg ikke vil lytte til.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Reality-tv-programmer, fordummende tv burde fjernes fra sendefladen! Cricket - jeg har prøvet at spille det, men jeg forstår det bare ikke med de tre pinde og den bold, der skal væltes.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

H.P. Lovecraft, Churchill, Mitterand

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har en baggrund som software udvikler, hvilket var det jeg startede ud med at arbejde som, hvor jeg bl.a. har været i en virksomhed, der hedder Tamigo. Jeg har sidenhen haft mulighed for at gøre det, der interesserer mig mest, og det er kombinationen af software og mennesker. Jeg har arbejdet som Team Lead/Scrum Master for et mindre team og blev derefter Head of Development, hvor jeg tidligere var ansat. Så jeg har været lidt forskellige steder. Jeg startede primært som udvikler og er derefter gået hen og blevet leder efterfølgende.

Hvordan fandt du Learningbank?

I mit tidligere arbejde har jeg været i tæt kontakt med Learningbank da vi var softwarepartnere og derfor havde fælles kunder. Jeg stiftede derfor bekendtskab med Learningbank for nogle år siden. Og så har jeg mødt Stine (CEO & Founder) og Mark (VP of Product & Professional Servcies) ved nogle forskellige lejligheder.

Jeg blev for nylig ringet op af en recruiter som uden at nævne navne fortalte lidt om virksomheden, hvad de lavede og hvilke kunder de havde hvorefter jeg sagde ”Det skulle vel aldrig være Learningbank?”.

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her?

Den gode atmosfære og kultur der er i virksomheden, som man straks mærker, når man træder ind på kontoret. Og som bare gør, at man er klar til at gribe dagen.  Det var noget af det første jeg lagde mærke til, da jeg startede.

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

Min erfaring med andre virksomheder, der har været på en lignende rejse som vi er på, gør at jeg har prøver de ting der fungerer godt og de ting der fungerer mindre godt. Så jeg kan bidrage med mine erfaringer og sige den her vej bør man nok ikke gå, når man er der, hvor vi er, når det handler om produkt-og procesudvikling.

For mig som leder er det vigtigt at hjælpe folk med at opnå deres yderste potentiale ved hele tiden at have både teknisk og personlig sparring.

Hvad glæder du dig til at tage fat på?

Jeg glæder mig meget til at tage fat på processerne, finde ud af hvor vi kan optimere og blive mere produktive på udviklingen især. Det vil nok være noget af det første, jeg vil kigge på for at se, hvordan vi kan optimere den del. Men også være med til at bidrage til fremtiden for Learningbank.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Man kan altid spørge mig om TV-serier og er altid klar på at lære nye. Men ellers er jeg selvfølgelig også lidt nørdet, så tech, gadgets, smart home m.m.

Jeg er dog altid klar på alle spørgsmål - og skal nok komme med et eller andet svar :-)

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Tour de France og motorspot forstår jeg mig simpelthen ikke på - Jørgen Leth er hvad jeg forbinder med Tour De France. Så hvis det er i den dur, er jeg nok ikke den rette, men jeg er da frisk på at lære det.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Det er en kombination af mange mennesker. Et rundt bord med Steve Jobs, Elon Musk, Jeff Bezos, Satya Nadella og Sundar Pichai, som alle er CEOs for nogle af de største virksomheder i dag og er ligesom med til at skabe hvor fremtiden skal gå hen ad - på både godt og ondt - men de virker som indflydelsesrige personer og forskellige virker det til. Så det kunne virkelig være en interessant sammensætning for ligesom at se, hvad der ville komme ud af det.

Hvad er din tidligere erfaring?

Med tyske rødder, men interesse for danske uddannelsesgrene indenfor personaleområdet, valgte jeg at blive uddannet indenfor Uddannelsesvidenskab og HR Management i Danmarks to mest fantastiske byer, Århus og København. I takt med uddannelsen arbejdede jeg i forskellige virksomheder såsom Gebr. Heinemann, A. Bischoff GmbH, Røde Kors m.m. hvor jeg samlede erfaringer indenfor HR, processoptimering og forretningsudvikling.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg blev opmærksom på Learningbank via et jobopslag i HR management netværket på CBS. I min kandidatuddannelse fik jeg mulighed for at afholde en praktik i Learningbank. Efter praktikforløbet hold jeg kontakten til virksomheden, hvor jeg så, efter min uddannelse, fik tilbudt et job.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Jeg foretrækker dynamiske arbejdspladser der optimerer løbende og lytter til behovet ude på markedet. Dette er givet i Learningbank, da flade hierarkier og korte beslutningsveje sikrer agile arbejdsprocesser.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Som nyuddannet kandidat startede jeg i Learningbank, først som account manager, for dernæst at vokse ind i rollen som konsulent. Idag, knap 3 år efter min start i Learningbank, sidder jeg som senior konsulent i vores Success afdeling, hvor jeg udover at implementere og rådgive kunder, er medansvarlig for produktudviklingen af vores LMS system samt optimeringen af Learningbanks interne processer.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Søger du nordens bedste Saunagus, et godt smørrebrød sted eller er du måske i tvivl om Bayern Münchens næste startopstillling, så hiv endelig fat i mig. Jeg deler informationen gerne over en cappuccino – dog ikke mandage og onsdage efter kl. 17, fordi der skal der spilles bold.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

God tysk mad...

Hvem vil du spise middag med - død eller levende?

Kan man i stedet vælge madstedet?

Hvad er din tidligere erfaring?

Oprindeligt er jeg uddannet webudvikler igennem Teknisk Skole og fik mit første job som assisterende webdesigner i en dyrevelfærdsforening. Det job blev så lavet om til en læreplads, da jeg startede på Mediegrafiker-uddannelsen, men jeg valgte at droppe ud halvvejs igennem og fik i stedet job som UX/UI Designer i et fintech SaaS-startup. Efter de desværre gik konkurs, besluttede jeg at forfølge den store drøm om at blive selvstændig, ”fuldtids-freelancer”, men det gik bare slet ikke som forventet, og det var virkelig svært at finde nok arbejde og kunder til at leve af det. Jeg holdt ud næsten et helt år, hvor jeg opbyggede både netværk og porteføljen med små-opgaver for Studenterhuset og Rejseplanen. Men det meste af tiden brugte jeg faktisk på at arbejde med og skrive om mine egne, personlige projekter med især app-design og brugervenlighed. På grund af dem fik jeg så tilbudt job som designer hos en lidt ældre SaaS-virksomhed, hvor jeg har arbejdet indtil jeg blev opsagt og i stedet fik tilbudt job her i Learningbank.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg var faktisk allerede på udkig efter noget nyt og havde også været i kontakt med andre virksomheder, men følte ikke rigtig at der endnu var et match. En kollega fortalte så, at han havde været til samtale ude hos nogen der hed Learningbank, og at de virkede super flinke og havde et ret spændende produkt. Så jeg tænkte: “Nå, så sender jeg da lige en uopfordret ansøgning. Man ved jo aldrig!” Og så viste det sig at de faktisk havde brug for en ekstra designer, så ind kom jeg til en samtale hos Mark (red. VP of Product & Professional Services). Mark virkede som en enormt flink person med en rigtig god tilgang til ledelse og der var super god kemi både til det møde, og det næste med nogle flere folk fra Learningbank. Så jeg var meget glad for at kunne takke ”ja tak” til stillingen som Product Designer!

Hvad synes du er spændende ved at arbejde i Learningbank?

Jeg ser frem til at arbejde rigtig meget med læring som i sig selv er ret så spændende. Jeg tror på tendensen om, at fremtidens arbejdsstyrke ser anderledes ud end vi har været vant til, og at det er vigtigt at vi tager en ny tilgang til læring med ind i det. Folk arbejder færre og færre år i den samme virksomhed, og flere skifter hvis de ikke føler, at de udvikler sig nok eller ikke trives. Det kender jeg i hvert fald fra mig selv, da jeg følte mig ”kørt fast” i mit job. Og fra et mere nørdet perspektiv så synes jeg Gamification er interessant at arbejde med – især fordi jeg også selv elsker at spille computer.

Hvordan bruger du dine komptencer i Learningbank?

Jeg skal primært lave interface design til platformen som er bruger-centreret. Det vil sige det fokuserer rigtig meget på den gode brugeroplevelse med udgangspunkt i den virkelige verden og dens virkelige mennesker. Jeg lytter til kunde - og brugerbehov samt til virksomhedens vision og mission og prøver at finde et samspil mellem disse til designet og produktet, i samarbejde med mine nye kolleger – og gerne på tværs af afdelingerne. Jeg kan også enormt godt lide at idégenerere og produktinnovere og tænke over: hvor kan produktet skabe mere værdi og gøre hverdagen nemmere eller bare lidt sjovere? Og så skal jeg jo sørge for, at designet får et løft og kommer til at se brand-hamrende godt ud! 🔥🚒🚨

Hvad kan man altid spørge dig om?

Computerspil – dog kun til PC og helst RPG (red. Role Playing Games) fx. Dragon Age-, Fallout-, Witcher-, Mass Effect- og Elder Scrolls-serierne. Jeg har næsten ikke lyst til at tænke på, hvor mange timer eller måneder jeg har brugt på at spille de spil. Dog synes jeg faktisk, at man lærer enormt meget om sig selv, når man spiller rollespil, fordi man skal tage nogle valg som ofte afspejler den person, man selv er. Og så kan jeg enormt godt lide katte. Yep! Crazy cat lady – guilty as charged. Jeg har to katte, en stor hankat ved navn Anton som er en hvid og brun-plettet huskat. Og den anden hedder Sonja aka. ”Den Russiske Raket”, som vi kalder hende, for hun er en lille, rød killing. Man kan altid se et kattebillede eller 500 ovre hos mig.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

FIFA, online-spil og alt sådan noget skidt er ét stort, rungende nej-tak (Fallout 76 og Elder Scrolls Online). Jeg kunne virkelig heller ikke være mere ligeglad med fodbold og generelt det meste sport, medmindre det er kampsport såsom MMA eller boksning. Men ikke noget med bolde! I gymnastiktimen fik jeg altid bolden i hovedet - uanset om det var stikbold, rundbold eller høvdingebold, den var sikker hver gang. Man skal desuden heller ikke spørge mig om vej for min stedssans er så godt som ikke eksisterende. Jeg var ude og gå med min tildelte Learningbank-”Buddy” her den anden dag, og jeg nåede at blive helt forvirret over hvor vi var henne, selvom kontorbygningen lå blot lidt længere forude i horisonten. Meh 🤷‍♀️

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Marilyn Manson som jeg lyttede meget til da jeg var teenager, fordi han lærte mig, at det er okay at være anderledes – ligemeget med hvad andre folk tænker eller siger. Han er lynende intelligent og har skrevet en enormt spændende selvbiografi jeg læser for tiden, og så er hans musik ret så politisk og skeptisk overfor samfund og religion (i USA, hovedsageligt.) Marilyn Manson opfandt nærmest begrebet ”Shock-Rock” i sin tid, så jeg tænker han helt sikkert kan fortælle en god historie eller tre!

Hvilke erfaringer har du haft før du kom til Learningbank?

Learningbank er mit første arbejde inden for kodning. Før det har min fokus været på uddannelse samtidig med diverse jobs som bartender/tjener som har givet mig gode erfaringer med god kundeservice.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg har været i Learningbank fra starten af og endda før det, da det stadig hed BusinessPower. Jeg skulle afholde min 3 måneders praktik og så et opslag på LinkedIn om en virksomhed som søgte en praktikant. Efter samtalen med Stine synes hun jeg virkede som en rigtig interessant person og vi indgik en aftale. 

Da de 3 måneder så var gået var hun blevet så glad for mig at hun ikke ville undvære mig og jeg blev tilbudt en stilling som fastansat, og efter næsten 4 år er jeg her stadig.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Det jeg elsker mest ved Learningbank er mine kollegaer. Vores sammenhold og den kemi vi har er suveræn. Vi arbejde super godt sammen på tværs af afdelinger og vi udnytter rigtig godt hinandens styrker.

En anden ting jeg også elsker ved at arbejde her, er den indflydelse man kan have på virksomhedens fremtiden - hvis man har gode idéer kan man med sikkerhed vide at man bliver hørt og ideen vil blive taget til betragtning - og hvem ved måske endda også udført.
Udviklingen og velfærd af medarbejder står også højt på Learningbanks prioriteringsliste - både fagligt men også personligt.
So what’s not to love about Learningbank.

Hvordan bruger du dine færdigheder i Learningbank?

Alt feedback og gode idéer vi får, fra kunder og internt, bliver samlet og i samarbejde med vores product manager, designer og udvikler skaber vi de bedste og mest intuitiv løsning for vores kunder.

Som front-end udvikler er jeg med til at inkorporer og udvikle de designs i vores platform. Her kommer min kærlighed for design og brugervenlighed virkelig til gavn. Jeg er også med til at sørger for at vi bruger den bedste teknologi og undersøge hvad næste step er i forhold til at forbedre vore platform.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Kodning of course og så elsker jeg at spille computerspil så det er også en god måde at starte en samtale på. Derudover har jeg rigtig stor interesse for den japanske kultur især det feudale Japan.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Det er ikke et helt nemt spørgsmål at svare på men hvis vi skal have en samtale kørende og ikke blot envejs-dialoger skal du nok undlade at snakke om politik og fodbold.

Hvis du kunne spise middag med hvem som helst - død eller levende - hvem skulle det så være?

Marilyn Manson, Miyamoto Musashi, Amy Lee, Gabriel Iglesias og min morfar. Ikke nødvendigvis på samme tid alle sammen.

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har en grad i multimediedesign og kommunikation, og derudover blev jeg færdig med en BA-grad i Web Development fra KEA i 2016. Det var i øvrigt årsagen til, at jeg flyttede til Danmark, da jeg oprindeligt er fra Island. Herefter var jeg praktikant hos Napp, og de var så glade for mig, at de valgte at ansætte mig. Jeg var hos dem i tre år.

Hvordan fandt du Learningbank?

En headhunter tog fat i mig på LinkedIn og fortalte om Learningbank, selvom jeg ikke søgte job. Jeg kunne dog stadig mærke, at jeg havde brug for forandring og var åben over for at arbejde i en virksomhed af en anden størrelse. Da jeg så var til samtale hos Mark i Learningbank fik jeg en rigtig god fornemmelse omkring virksomheden, og en endnu bedre fornemmelse, da jeg mødtes med nogle fra udviklerteamet, Olaf og Carsten.

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

Jeg kan dele min viden med teamet, foreslå nye muligheder og få platformen up to date med den nyeste teknologi. Jeg er også super spændt på at lære mere om den teknologi, der allerede anvendes nu.

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her?

Der er en virkelig afslappet atmosfære her, og desuden er der mange fede goder. Udviklingsteamet er også meget større end jeg er vant til, og det synes jeg er fedt, fordi jeg får mulighed for at sparre med folk, som laver det samme som jeg. Før arbejdede jeg nemlig alene. Jeg har også mødt den helt store chef, Stine, og jeg kunne virkelig godt lide hendes mindset. Det minder meget om mit eget.

Hvad glæder du dig til at tage fat på?

Jeg glæder mig til at opdatere teknologien og til at lære mere om menneskene her. Jeg var ikke så social i mit tidligere arbejde, så det er jeg ret spændt på at være her. Jeg var i øvrigt meget overrasket over, at Learningbank har en buddy-ordning, hvor man får en buddy fra en anden afdeling, og det synes jeg er super fedt.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Programmering selvfølgelig! Og arbejde med hjemmesider og udvikling af business-idéer. Jeg elsker virkelig også musik, og holder virkelig meget af at sidde hjemme i min kælder og spille guitar med min tre-årige søn. Du kan også altid tale med mig om amerikansk politik, og hvor dumme de er.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Når det kommer til salgs-lingo, så står jeg helt af. Men ellers er jeg virkelig åben og nysgerrig, og vil altid tage en god diskussion med folk.

Hvis du kunne spise middag med hvem som helst - død eller levende – hvem skulle det så være?

James Dean - han var virkelig cool.

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har arbejdet med regnskabssoftware, hvor jeg stod for infrastrukturen, der håndterede virksomhedens økonomiske oplysninger, fakturaer, regninger, osv. Før det læste jeg en kandidat i IT-sikkerhed og i løbet af min uddannelse arbejdede jeg for en virksomhed, der hedder Ida Institute, hvor jeg hjalp med at lave en app. De er en høreapparat-virksomhed, og jeg lavede en app, der er blevet lanceret, som hjælper læger med at blive bedre til at diagnosticere børn, idet børn har sværere ved at forklare, hvad der er galt. Jeg har også arbejdet for en virksomhed, der laver satellitbilleder af afgrøder, så landmanden ikke fysisk skal gå rundt for at tjekke afgrøderne, og jeg mener, det var reflektionen af lys som blev brugt til at tjekke dem. Hvis planterne er sorte på billedet, betyder det, at de er fine, fordi de absorberer lyset, men hvis de ikke er sorte, har vi et problem, fordi zonen derovre ikke fungerer optimalt. Og før det var jeg på min fødeø, hvor jeg lavede noget infrastruktur for en regeringsvirksomhed og noget freelance-arbejde.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg snakkede med en rekrutteringsagent og vi havde et telefoninterview, hvor jeg sagde: ”Det her er, hvad jeg gerne vil lave, og det her er, hvad jeg godt kan lide at lave,” og så satte han mig i forbindelse med Mark (red. VP of Product & Professional Services) og jeg var sådan: ”Det lyder som en god virksomhed, lad os gøre det.”

Hvad begejstrer dig ved tanken om at skulle arbejde her?

Det er et mix af de to verdener, jeg rigtig godt kan lide: gaming og programmering. Så at jeg både kan gøre det ene og påvirker det andet – og forhåbentlig i fremtiden arbejde med noget, hvor der er en direkte sammenhæng mellem dem.  Det er noget, jeg gerne vil arbejde med. Jeg har aldrig haft lyst til at arbejde for en decideret gaming-virkomhed; jeg har altid ønsket noget midt i mellem. Og jeg synes, Learningbank passer perfekt ind i det, og jeg får samtidig også mulighed for at få mere teknisk erfaring i de ting, jeg tidligere har arbejdet med – hvilket er bonus, bonus, bonus.

Hvad kan du bidrage med i Learningbank?

På nuværende tidspunkt laver jeg backend-opgaver, dvs. jeg håndterer servere, data, information og fikser bugs. Jeg kan helt sikkert også gøre andre ting på et tidspunkt. Ligesom i mit tidligere arbejde, kan jeg skifte fra backend til frontend, samt lave flere visuelle ting. Det afhænger af virksomhedens behov, hvor mange mennesker vi har, om vi kan gøre det eller om der er et behov for det.

Hvad glæder du dig til at tage fat på?

En stor update til infrastrukturen som vi har i tankerne. Det er noget, jeg virkelig gerne vil lave fra bunden af, idet de fleste services som jeg før har arbejdet med, der var den store infrastruktur allerede lavet. Men vi skal til at lave en stor forandring i forhold til infrastrukturen, som jeg glæder mig meget til at være en del af og til at lære lidt mere, idet jeg har aldrig prøvet at gøre det før.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Film, serier, computerspil, forskellige kulturer, nogle musikgenrer – især rock, videnskab og stort set alt indenfor teknologi.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Mit lands politiske tilstand. Det er noget, jeg ikke gider at snakke om, det er alt for deprimerende. Og måske det at snakke om the Kardashians.

Hvem vil du gerne spise middag med - død eller levende?

Enten Nikolai Tesla pga. det han har gjort, og han fik desværre ikke den behandling som han fortjente eller skaberen af Linux, Linus Torvalds. Ellers vil jeg gerne giver Dennis Ritchie et klap på skulderen, som er skaberen af programmeringssproget C, der praktisk talt er ansvarlig for, hvert skrift vi har taget. Han var den, som gjorde, at teknologien har udviklet sig til, hvad det er i dag, og de fleste af de fjernsyn osv. vi har i dag bliver stadig lavet i programmeringssprog C. Det var et af de første sprog, der gjorde, at folk kunne skabe ting. Problemet er, at han døde samtidig med Steve Jobs, så ingen bekymrer sig desværre om ham. Det er på en måde trist, men jeg tror, det ville have være fantastisk at møde og snakke med ham.

 Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har en erhvervsakademiskuddannelse som datamatiker fra EASJ (ZIBAT) i Roskilde, hvor mine valgfag var Sikkerhed, Gameudvikling og IoT. Og før det var jeg menig i den danske hær.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg begyndte at se efter jobmuligheder mens jeg stadig studerede, så jeg forhåbentlig kunne have et job at starte på, når jeg var færdig med mine eksaminer. En dag kom min lærer hen til mig og spurgte, hvordan det gik med min jobjagt. Han fortalte, at han kendte en som godt kunne bruge en udvikler med mit engagement og talent. Efter vi havde snakket et par gange, fik jeg telefonnummeret til Learningbanks tidligere, midlertidige CTO. Et par dage efter mine eksaminer var jeg til jobsamtale og blev ansat.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Det er fantastisk, at man kan se den fremgang og udvikling, der sker for Learningbank pga. hvert vores arbejde – det er en stor motivationsfaktor. Vi har mange tværfaglige processer og projekter, som involverer flere af vores afdelinger, hvilket hjælper med at skabe et unikt samarbejde mellem os. Jeg er mest af alt glad for at arbejde i Learningbank, fordi jeg har nogle fantastiske kollegaer som altid er glade og rummelige.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Som en del af Learningbanks udviklingsafdeling er jeg ansvarlig for at vedligeholde og udvikle nye features til vores læringsplatform. Jeg fokuserer personligt mest på at udvikle vores backend services, håndtere og udvikle databaser, osv. Afhængig af opgaven trækker jeg på viden fra en bred vifte af kompetencer for at kunne forstå og løse problemet. Fordi mit arbejde omfatter mange områder indenfor programmering og computere lærer jeg konstant nye ting samt får nye færdigheder.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Computer, IT og mange andre nørdede ting… Stort set alt – jeg bider ikke!

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Sports- og politikrelateret spørgsmål, to områder som jeg knap nok at holde mig selv opdateret om.

Hvem vil du spise middag med - død eller levende?

J.R.R. Tolkien, Stephen Hawking & Leonard Nimoy.

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg læser Software Development på KEA, og jobbet hos Learningbank er det første software-relateret job jeg har haft. Før jeg kom til Learningbank, havde jeg fået erfaring ved at lave personlige og skole-relateret projekter. Jeg arbejdede også deltid som køkkenassistent hos en lille restaurant.

Hvordan fandt du Learningbank?

Jeg ledte efter et arbejde, hvor jeg kunne udvide min viden og hjælpe med at bygge en platform i høj kvalitet. Learningbank var det perfekte match som en startup-virksomhed, der gerne ville udvide. Learningbank leder efter unge og dedikerede mennesker, det er det perfekte sted at starte og skabe en karriere.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

At være del af et ungt og dedikeret fællesskab med et forenet team, der altid leder efter nye udfordringer. Jeg er glad for at være med til at bidrage til en platform, der fokuserer på læringsoplevelser.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Jeg hjælper med at udvikle platformen, skabe nye eller forbedre de eksisterende features som den tilbyder.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Hvilke tv-serier du skal se eller hvad der er det bedste mad i mit hjemland (Rumænien).

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Jeg vil nok sige fodbold, da jeg ikke har en interesse for den sportsgren.

Hvem vil du spise middag med - død eller levende?

Elon Musk, Bill Gates, Albert Einstein.

Hvad er din tidligere erfaring?

Før jeg begyndte at arbejde hos Learningbank, var jeg ansat i Kvickly, hvor jeg arbejde i kioskområdet. Udover at sælge varerne i kiosken skulle jeg også holde styr på hele salgsområdet. Hvad angår uddannelse har jeg en bachelor i Digitale Medier og Design fra IT-Universitetet i København.

Hvordan fandt du Learningbank?

Min ven og nu kollega, Emil, anbefalede mig.

Hvad elsker du ved at arbejde i Learningbank?

Menneskerne og atmosfæren, der er til stede i Learningbank er fantastisk. Der er et næsten perfekt miks af professionalisme og sjov. Derudover kan jeg godt lide de opgaver jeg får samt den fleksible bredde, der gør det muligt for mig at få nye opgaver, hvis jeg begynder at synes, at noget af det jeg gør er lidt kedeligt – der er plads til fremgang.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

At være systematisk, have en forståelse for, hvordan brugere måske interagerer med software og have viden om programmeringslogik er nok de færdigheder, jeg bruger mest i mine forskellige arbejdsopgaver.  Når man tester software for forskellige bugs, er det meget brugbart at arbejde med opgaven på en meget systematisk måde for at sikre, at man prøver så mange forskellige ideer som muligt. På den måde er der en større chance for at finde ud af om, bug’en er der eller for at finde den rette kombination, der forårsager bug’en. At have en forståelse for, hvordan brugere ville bruge et systems user interface gør, at jeg hurtigt kan bedømme, hvad der skal have højest prioritet, når noget nyt skal testes i systemet. Det hjælper også med at identificere, hvis noget i systemet kunne blive optimeret for at forøge brugeroplevelsen yderligere.  Ydermere det at have noget viden om programmeringslogik gør, at jeg kan opsætte forskellige automatiske test på en effektiv og letforståelig måde.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Du kan altid spørge mig om, hvad der er de nyeste og fedeste sneakers, hvad er min nuværende placering i spillet Heroes of The Storm og hvornår den næste store elektroniske musik koncert er i København.

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Fodbold eller amerikansk fodbold eller hvad du vil kalde det. Det siger mig bare ikke noget.

Hvem vil du spise middag med - død eller levende?

Guy-Manuel de Homem-Christo og Thomas Bangalter, der nok bedst er kendt som den elektroniske musikduo, Daft Punk. Jeg hørte meget deres musik, da jeg vokse op, og de har haft en stor indflydels på min musiksmag og hvad jeg hører i dag. Det ville være en stor oplevelse at spise middag med dem.                                                                     

Hvad er din tidligere erfaring?

Jeg har været selvstændig siden 2009, og før det var jeg kundeservicedirektør i Bo Concept.

Da jeg blev selvstændig fik jeg mit første CVR-nummer fra iværksætterskolen på Niels Brock (Entreprenørskab, Innovation og Design).

Hvordan kom idéen til Learningbank?

Det første ønske var at optimere virksomheder og organisationer, så vi ikke spilder folks tid. Desuden var min første virksomhed spilbaseret, så derfor gik de to tankesæt godt i spænd. Efterfølgende har Learningbank, og Learningbanks formål, udviklet sig hen ad vejen med de mennesker, der er kommet til.

Hvad elsker du ved Learningbank?

Jeg elsker den seriøsitet, vi har omkring læring, jeg elsker, at vi tør udfordre det bestående og jeg elsker, at vi er med til at påvirke folks muligheder for at blive endnu bedre, end de var i går. Så elsker jeg de muligheder der er i at hele verden kan blive vores legeplads. Og jeg elsker at gøre det med alle menneskene i Learningbank.

Hvordan bruger du dine kompetencer i Learningbank?

Jeg prøver at se muligheder frem for begrænsninger, og så prøver jeg samtidigt at holde fokus på målet, hvilket kan virke paradoksalt. Jeg hjælper kunderne med at skabe de visioner de har, eller dem de ikke vidste de havde. Og så bruger jeg mit skøre hoved til at udfordre både internt og eksternt.

Hvad kan man altid spørge dig om?

Mad og drikke, gin og vin især og små retter - alt fra tapas til sushi. Overordnet set elsker jeg Italien.  

Hvad kan man aldrig spørge dig om?

Bagning … jeg synes det virker hyggeligt og jeg kan godt lide at spise det, men det der dej, det er altså for klistret. Jeg kan bage en tærte, men det er fordi dejen er færdigrullet. Men man kan altid snakke med mig om alt, selvom jeg ikke ved noget som helst om det - så skal jeg nok have en holdning til det alligevel.

Hvis du kunne spise middag med hvem som helst - død eller levende – hvem skulle det så være?

Min mormor. Og Michelle Obama, fordi jeg regner med at hun bliver den første kvindelige, amerikanske præsident. Og så selvfølgelig Einstein.